Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
Æmnet er i begge Digtninger det samme, nemlig at den
unge Mand fra Dødens Hjem kommer tilbage til sin gjen
levende Elskede paa Grund af hendes Taarer og Sorg. Han
er hos hende en eneste Nat og taler med hende, men før
Dagen gryr, forlader han hende og kommer ikke igjen. Det
bør fremhæves, at der ogsaa er flere, specielle Motiver, i
hvilke Optegnelser af denne Folkevise mødes med Eddakvadet.
Begge Digtninger udtrykke den Forestilling, at Kvindens Taarer
plage hendes Elskede i Dødens Verden. Denne Forestilling
passer ikke godt sammen med den i Oldkvadet fremtrædende
Forestilling, at Helge er i Valhal i Einherjernes Flok, og
synes først i Oldkvadet at være bleven forbunden med denne.
Digteren har bibeholdt ældre Forestillinger om den Dødes
Liv i Gravhaugen ved Siden af Træk fra den kort før hans
egen Tid af Høvdingeskalde skabte Mythe om Einherjernes
Liv i Valhal, men uden at kunne sammensmelte til et har
monisk Hele disse grundforskjellige Opfatninger x).
Saavel Oldkvadet som Folkevisen lader den unge Kvinde
græde Blod. Helge siger til Sigrun (H. Hund. II 45):
»du græder bitre Taarer, før du gaar at sove; hver falder
blodig paa mit Bryst«. I en svensk Optegnelse af Folkevisen
(Afzelius 6 : 2V. 1) heder dbt : Jungfrun gråter tårar, hon
gråter blod. I den danske Vise (A 17):
For hver en Gang du græder for mig,
din Hv gjøres mod:
da staar min Kiste for inden fuld
med levret Blod.
I begge Digtninger fremhæves det, at clen Døde bliver
blodig hver Gang, hans Elskede græder 2). I Eddakvadet
tede Sagn kan navnlig henvises til H. Hoffmann i Altdeutsche
Blåtter I, 174 f.; Uhland Schriften VIII, 200 f.; Grundtvig Dan-
marks gamle Folkeviser II S. 492 f.; Child Popular Ballads
111 S. 226—229; P. Loewe: Die Sage von Helgi dem Hundings-
todter (Strehlen 1877).
Uhland Schriften VIII, 148 f.; Schullerus i Paul-Braune
Beitr. XII, 238 f.
2)I Eddakvadet (H. Hund. II 44) siger Sigrun: «Dit Håar, Helget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
