Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
(naturligvis ikke fra en af de danske Former, vi kjende) og
at clen danske Vise er kommen fra England, hvor vi finde
denne Ballade i mange Former. I Britannien var ogsaa
Eddakvadet digtet. Folkevisen kan være opstaaet i England
under Indflydelse fra. et Oldkvad om Helge. Dog neppe fra
det os foreliggende Kvad,, men snarere fra et nær beslægtet
Kvad, mulig af en dansk Digter, et Kvad, som ikke lod den
døde Helge bo i Himmelborgen Valhal blandt Einherjerne,
men i sin Gravhaug, hvilket er den oprindeligere Forestilling.
Den døde Ægtemands (eller Fæstemands) Tilbagekomst
til sin gjenlevende utrøstelige Hustru (eller Fæstemø) er et
Sagn, som kjendtes før Eddakvadets og Folkevisens Tid knyttet
til Protesilaus, der faldt for Troja, og hans Hustru Laodamia.
Den Form af dette Sagn, som ligger nærmest ved Edda
kvadet, er clen, som tindes i den første vatikanske Mythograph
(I, 158). Her fortælles: »Laodamia var Protesilaus’s Hustru.
Da hun havde faaet høre, at han havde fundet sin Død i den
trojanske Krig, udtalte hun det Ønske, at hun maatte faa se
hans Skygge. Da hun havde opnaaet dette, kunde hun ikke
slippe, hans Skygge og døde i hans Favn 1).
Jeg antager, at denne Fortælling blev kjendt i Irland,
og at Forfatteren af Digtningen om Helges Død dér hørte den.
Han forbandt dermed Forestillingen om, at de Gjenlevendes
Taarer forstyrre de Dødes Rbl Denne Forestilling var al
mindelig ogsaa hos Græker og Romere foruden hos mange
andre Folkeslag 2).
Det gjælder nu at udfinde, hvorfor Digteren har knyttet
Sagntrækket, som fortæller om den døde elskede Mands Til
J) F(abula) laodomie. Laodomia uxor prothesilai fuit. Que cum
maritum in bello Troiano perire (saa Mscr.) cognovisset, op-
tavit, ut umbram eius videret. Qua re concessa, non deserens
umbram in amplexibus eius periit. Efter Servius til Verg.
Aen. 6, 447. Samme Fortælling i Myth. Vatic. 11, 215, Deri-
mod afviger Fortællingen hos Hygin. Fab. 103 og 104 (p. 95
M. Schmidt).
2)Schenkl i Germania 11, 451 f.; Child, Popular Ballads, 111 S.
235 f.
S. Bugge: Helge-Digtene. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
