Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
Hertnider i slavisk Land x). Den ene, Hertnid af Holmgard
(Novgorod) har Broderen Hirdir (Kap. 22). En af denne
Hertnids Sønner er Osangtrix af Vilcinaland.
En anden Hertnid, han der er Jarl hos Osangtrix, er
Søn af Jarlen Hias af Rusland. Ogsaa denne Hertnids Broder
kaldes i den ene Redaction i det stockholmske Haandskrift
af Didriks Saga Hirdir. Denne Hertnid spiller en fremtræ
dende Rolle i Fortællingen om Osangtrix i Didriks Saga.
Naar Jarlen Hertnid og hans Broder Hirdir i Fortæl
lingen om, hvorledes Attila vinder sin Hustru, svarer til
Aridius i Fortællingen om Chlodovech (af hvilken Fortællingen
om Attila er en Etterligning), saa forklarer jeg dette paa
følgende Maade. Allerede førend Fortællingen om, hvorledes
Attila vinder sin Brud, var opstaaet, kjendtes Herder som
Broder til Hertnid, der var Jarl hos Osangtrix. Da nu Nav
net Aridius paa Grund af Lydlighed gjennem Harideo, Heri
deo, Herdeo blev forandret til Herder, blev denne Herder,
som modarbeidede, at_ en Sagnkonge fik sin Brud, af nord
tyske Mænd slaaet sammen med Herder, Hertnids Broder.
Dette gav Anledning ikke blot til, at Jarlen Hertnid sammen
med sin Broder Herder nævntes som clen, der modarbeidede
Frieriet, men ogsaa til, at Fortællingen om, hvorledes Kongen
vandt sin Brud, overførtes fra Gundobad, Chrodechildis og
Chlodovech til Osangtrix, Erca og Attila, saa at Handlingen
ikke længer kom til at foregaa i Frankernes og Burgundernes
Land, men i nordøstligere Egne.
Efter det foregaaende mener jeg, at Digtningen om Hjor
vard, Helges Fader, er dannet af en nordisk Digter i England
efter Forbillede af forskjellige indbyrdes beslægtede vestger
manske, især frankiske Heltesagn. Den os i Edclasamlingen
foreliggende norske Sagnform har ikke været den eneste nor
diske Behandling af dette Sagn. Balladen om Rodengaar og
Ørnen forudsætter en anden i England kjendt nordisk, snarest
!) Jfr. Mullenhoff Zeitschr. f. deutsch. XII, 348.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
