- Project Runeberg -  Studier over de nordiske gude- og heltesagns oprindelse / Række 2. Helge-digtene /
296

(1881-1896) [MARC] [MARC] Author: Sophus Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

312
jeg mener ikke derfor, at denne Opfatning skulde være den
oprindelige. Jeg agter at tale nærmere herom under Sigurd-
Sagnet.
Digteren har tænkt sig Alv Rodmars Søn, der fælder
Helge, som en Konge i et sydligere Land, snarest syd for
Østersøen, da Alvs Fader Rodmar har hærjet i Svaavaland,
hvilket vi vel maa forståa om Nordschwabernes Land ved
Elben x).
At Digtningen om Helge Hjorvardssøn er dannet af en
norsktalende Digter, støttes ogsaa ved den Omstændighed, at
Digtningen er paavirket af en Form af Hjadningesagnet, som
efter Olrik 2) har været norrøn og som har afveget fra den
danske Form af dette Sagn.
Jeg kan ikke godtgjøre, i hvilken norsk Bygd den Digter,
som i Britannien har givet Digtningen om Hjorvard og hans
Søn den os foreliggende Form, har havt sit Hjem. Snarest
tænker jeg paa det sydvestlige Norge. Dels fordi Heltens
Hjem er Rogheimr, dels paa Grund af Forbindelsen med
dansk Digtning 3).
Paa den anden Side taler intet for, at Meddelelserne
om Kong Hjorvard og hans Søn Helge skulde gjengive Sagn,
som fra gammel Tid af skulde have været kjendte i Norge
og som skulde være dannede ved Folkedigtningens uvilkaar
lige Forvandling af norske historiske Begivenheder. Jeg tror
tværtimod i det foregaaende at have godtgjort, at vi har for
os Digtninger skabte af nordiske Høvdingeskalde i Britannien
under stærk Paavirkning fra frankiske Heltesagn, som tildels
kom til Nordboernes Kundskab i angelsaksisk Form.
At det efter det oprindelige Sagn ikke har været en
*) Har Digteren opfattet Ålfr i denne Forbindelse som »Elb-
kongen«? Jfr. dbttur Alfs konungs, er land åtti milli elfa
tveggja (Spgubrot i Fornald. ss. I, 376). En af Hundings Søn-
ner, som Helge Sigmundssøn fælder (H. Hund. I 14), heder
Ålfr.
2j Sakses Oldhistorie 11, 191—196.
3) Har Digteren dannet Elvenavnet Sæmorn i Lighed med Morn,
Mandals-Elven?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:50:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bsheltsagn/2/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free