Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 15 —
mggr Sri. E. I, 426, af *maguR. sonr eller sunr Sn. E. Ir
242 *), af sunuR. mjgk Sn. E. I, 374, af *me1cu. sjgt Sn. E. I, 318,
af *setu. glgd Sn. E. I, 32 = Yngl. s. Kap. 5, af *gladu. hgå
Sn. E. I, 436, af *hapu.
Det tør ansees for vist (og det har heller ikke været
betvivlet), at den enstavelses Form i disse 6 Tilfælde tilhører
Versenes oprindelige Sprogform. Man kan ikke antage, at
Digteren selv i disse 6 Tilfælde har brugt tostavelses Former,
som i den senere Tradition eller af senere Afskrivere skulde
være forandrede til enstavelses. Dette godtgjøres af
Verse-maalet.
I Verslinjen of manna sjgt margra Sn. E. I, 318 kan ikke
en Form *setu eller *seotu have hørt hjemme, men den enstavelses
Form sjgt maa her være den oprindelige, fordi metrisk Opløsning
ved en tostavelses Substantivform i den gamle Skaldedigtning
overhoved aldrig forekommer efter Verslinjens tredje Stavelse,
saaledes som Sievers (Paul—Braune Beitr. V, 468—470) har
bevist* 2).
Ligeledes er det sikkert, at Enstavelses-Formerne mggrr
hgd, gigd9 sunr eller sonr (ikke *maguRt *hapu, *gladu, sunuR) er
de oprindelige i Brages Vers. Thi i disse forekommer metrisk
Opløsning aldrig ved Nomina3), men vel ved Verba (vilid, ggfumk
eller ggfum, erumJc eller erum, hafid; nema forstaa nogle som
Partikel, andre som Verbum). Og naar Digteren har brugt
Formen sjgt ikke setu, saa har han naturligvis ikke brugt en
Form *meku, men mjgk.
Efter det foregaaende er det altsaa sikkert, at
Enstavelses-Formerne gigdy hgd, mjgk, mggr, sjgt, sunr er de oprindelige i de
Brage tillagte Vers4).
Brages Digte vise fremdeles Synkope af u efter kort
Stavelse i Forbindelse med w-Omlyd i tostavelses Former, som er
*) Denne Ordform forekommer ogsaa i Brages Vers om Geirmund og
Haamund.
2) Det eneste herimod stridende Exempel, som Sievers nævner, er et
Vers af Koile den prude, som anføres i Morkinsk. 208. Men her fjæmes
Feilen ved med cod. Fris. (Udg. S. 826) at læse: herskriptr jgfurr gipta^
Flertalsformen skriptr forekommer ogsaa i hunskriptr i Sturlas Vers Håk. s.
Håkonars. Kap. 227 i Fms. IX, 502.
8) Altsaa maa Formodningen radaralfs for Haandskriftemes radalfr (d. e.
rådålfr) Sn. E. I, 438 forkastes.
4) Efterat det foregaaende var nedskrevet, har jeg fundet den samme
Mening udtrykkelig udtalt af F. Jönsson i Arkiv IX, 371.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
