Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 16 —
opstaaede af umordiske trestavelses Former. Hggna Sn. E. I,
426 i Hending med mggr og Sn. E. I. 436, af *Hagunan. Sgrli
Sn. E. I, 372, som, hvis det fandtes i Urnord., der maatte hede
* Sar ula.
Hermed kan sammenstilles følgende Ordformer, der ikke
kan godtgjøres at have havt noget tilsvarende i Umordisk:
drgsla Sn. E. I, 436, Svglnis Sn. E. I, 438, og flere andre1).
Fremdeles findes Synkope i Vglsunga Sa. E. I, 370, der,
hvis det fandtes i Urnord., dengang maatte hede *Walisungö.
I fjgld Sn. E. I, 374 og Sn. E. I, 438, af *felupu. aldafgdrs
Sn. E. I, 242. Istedenfor dette har Uppsala-Edda alfavprs, men
jeg ser ikke fuld Grand til uden Støtte i Haandskrifterne at
indsætte alfgåur. -fgårs synes at forudsætte en ældre Form
* fad ur as. fjggur haufuÖ Sn. E. I, 32 = Yngl. s. Kap. 5, af
*feguru *haubudu (eller *haiibidu).
I anden Stavelse af urnordiske tostavelses Ordformer blev
u tidligere synkoperet, hvor vedkommende Ordform var indtraadt
som første eller andet Led af en Sammensætning, end udenfor
Sammensætning. Og i urnordiske tostavelses Former faldt u
tidligere bort efter lang end effcer kort Stavelse.
Allerede i den blekingske Sølvesborg-Indskrift, som Wimmer
henfører til 750—775, forekommer asmut, hvis første Led er
opstaaet af ansu. Einhard har ved Aar 811 det danske Navn
Os fred. I den sjællandske Frerslev-Indskrift, der vistnok er fra
første Halvdel af 9de Aarh. (825—850?), læses gslaikiit. I
Gimsø-Indskriften fra Lofoten, som jeg henfører til 800—850,
forekommer gsrap. Derimod er den ældre usynkoperede Form
bevaret i asugisalas paa Spydstagen fra Kragehul (c. 500).
Endnu Stentofta-Indskriften i Bleking, der synes at være fra
o. 700, har ginoronoJR, hvori jeg forklarer første Led som
l) Brate (Bezzenb. Beitr. XI, 184) vil i Brages Vers med urette indsætte
Hagna, Sarli, dr asla, Svalms. Han bemærker: «Da Brage levede c. 800,
kunde w-Omlyden endnu ikke være indtraadt paa hans Tid.» Rigtig er den
omvendte Slutning: Da w-Omlyden er indtraadt hos Brage, kan hans Vers
ikke være fra c. 800. Mange andre Former bevise jo, at w-Omlyd findes i
Brages Vers {glgd, sjgt o. s. v.).
Desuden kan det ikke godtgjøres, at Formerne Sarli, Hagni og lign.
nogensinde har været brugte i Norsk-Islandsk. J. Thorkelsson (Bemærkn.
til nogle Steder i Heimskr.), F. Jönsson og Brate indsætte hos Tindr
Hallkelsson Sarla, fordi Navnet danner aöalhending med jarli. Men her
skal Sgrla blive staaende, thi hos de ældre Skalde danner g aöalhending
med a, hvilket jeg her ikke behøver at bevise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
