Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 17 —
opstaaet af ginnu-, medens Bjørketorp-Indskriften i Bleking,
•der synes at være lidt yngre, kar samme Led i Formen ginA-.
I tostavelses Former som ansu-, ginnu- med første Stavelse lang
synes altsaa, kvor de forekom som første Sammensætningsled,
u at være blevet synkoperet i 8de Aark.
Ogsaa i tostavelses Former, som dannede andet
Sammensætningsled, blev u efter lang Stavelse synkoperet allerede i
Såe Aark. Bjørketorp-Indskriften kar up Ar Ab AspA, kvor andet
Led er = oldnorsk spå og opstaaet af *spahu.
Men Ordformer, der som ansu bestod af to Stavelser, af
hvilke den første var lang og den anden endte paa u, bevarede,
kvor de ikke dannede første eller andet Sammensætningsled,
men forekom med selvstændig fuld Betoning, sit u i nordisk
Sprog længe efter Midten af 8de Aarh.
Herom har vi for det første et Vidnesbyrd i Røk-Indskriften
i Østergøtland, der sandsynlig er fra c. 900. Her forekommer
Verset:
raip piaurikR
hin purmupi
stiliR flutna
strantu hraipmaraR.
I min anden Afhandling om Rok-Indskriften*) har jeg tolket
dette saa: «Theoderik den dristige, Søkrigernes Styrer red
over Reidhavets Strand (Stranden af det Hav, som skyller mod
Goternes Land).» Her maa stryntu, udtalt strgndu, være
Accu-sativ = oldnorsk strgnd. Ved Siden heraf har Røk-Indskriften
med den længere Rækkes Runer igold, kvor andet Led -old
er opstaaet af *aldu.
Et andet mærkeligt Vidnesbyrd foreligger i et
Sprogmindesmærke, hvis Tid jeg paa Grund af dets Vigtighed og fordi det
endnu er uudgivet, udførlig vil søge at bestemme. En
Optegnelse af den kortere, særlig nordiske Runerække med
Runernes Navne skrevne baade med Runer og med latinske
Bogstaver findes i codex Leidensis lat. 4to 83, mig meddelt i
Afskrift af Professor H. Kern. Dette Haandskrift er efter
R. Peiper2) fra 10de Aarh. Det kar engang tilhørt
Benediktinerklosteret i Fleury sur Loire, øst for Orléans i
Departementet Loiret i Frankrige.
*) Vitterh. Akad. Handl. 31 (1893) S. 17—21, 61.
2) Aulularia sive Querolus edidit Rudoifus Peiper, Lipsiae MDCOCLXXV,
p. x.
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
