Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - IV. Træforbindelser - 1. Tømmermandsarbeider - Sammenhugninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Ofte inddrives en Kile for at faa Forbindelsen
fastere, og for at hindre Udglidninger til Siderne
kan Bladenderne gives en Tilspidsning, som paa
Fig. 86 anført. Kræves nogen særskilt Forsigtighed,
kan Sammenføiningen helt omgives af Jernbaand.
Fig. 87.
Fig. 87 viser en fransk La as, der er den om
hyggeligste af alle Længdeforbindelser og gjør Jern
baandene overflødige. Kilerne maa være saa lange,
at de nåar udenfor Bjælkens Sider, foråt man senere,
nåar Træet krymper, kan drive dem efter.
Ogsaa ved alle Bladforbindelser er Forudsæt
ningen den, at Bjælkerne er understøttede i Sammen
stødet. Forlængelse af Tømmer i lodret Stilling
benyttes næsten aldrig i Bygningsvæsen paa Landet.
Tværforbindelser
... danner en Vinkel eller
» yj krydser hinanden. Skal
paa flere Maader, enten
med det rette Blad (Fig. 88) eller det halv eller
helt svalehaleformige Blad (Fig. 89). I det
rette Blad styrkes Forbindelsen ved en Trænagle
af-en haard Træsort gjennem Bladet og den under
derliggende Stok. Et andet Slags Blad er Hage
blad et (Fig. 90).
Overbladningerne finder sin væsentligste An
vendelse ved Forbindelsen af Sviller, Ramstykker
og lignende Dele. Skal Bjælkerne derimod ikke
ligge i samme Plan, bruges helst en Kamforbindelse;
af disse vises endel forskjellige i Fig 91. Forlæn
ges begge Bjælker udover deres Krydsningspunkt,
bruges ogsaa ofte Korskammen, som er vist i Fig. 92.
Fig. 91.
Af Tapper haves forskjellige Slags, af hvilke
her skal nævnes: Den simple Tap (Fig. 93).
Tappens Bredde er her lig Stolpens, Tykkelsen Vs
af samme og Længden Halvparten af den under
støttede Bjælkes Høide. Den straffede Tap
(Fig. 94) har samme Dimensioner som den fore
gaaende, kun at dens Bredde er halvt saa stor som
hin. Den anvendes paa Hjørner, og hvor en Ramme
eller Sville ender.
Fig. 93.
Brysttappen (Fig. 95) bruges, hvor begge
de sammenstødende Bjælker ligger i et Horizontal
plan. Den svalehaleformige (Fig. 96) benyt
tes, hvor det afskaarne Stykke skal kunne modstaa
et Træk i sin Længderetning. Grundtappen
(Fig. 97) har sit Navn deraf, at den almindelig bru
ges til at forene endel nedrammede Pæle med et
Hammerbaand. Den er af almindelig rektangulær
Fig. 88. bruges, hvor Stokkene
» Y krydser hinanden. Skal
—j. begge Stokke ligge i
AL. LL . zA^~^ samme Horizontalplan,
i^. anvendes en Bladforbin-
I _3r deise, der kan udføres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
