Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - V. Tagtækning - 4. Teglstenstage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
lægges Mønnepander, d. e. større krumme Sten uden
Knap; for at faa dem til at ligge sikkert forsynes
de med et Hul, saa de kan spigres fast. Rummet
under dem kan fyldes med Grus eller Murbrug, saa
Sne og Regn ikke kan fyge ind. I Mangel af egent
lige Mønnepander bruges hertil ogsaa almindelige
krumme Tagsten, af hvilke Knappen slaaes væk.
Den nederste Lægte bør være noget tykkere, foråt
Stenen kan faa samme Helding, og tillige lader man
den nederste Stenrad gaa noget udover Væggen,
saa Våndet ikke kan komme ind paa og ødelægge
denne. Teglstenstag kan bruges baade paa Bord
med Lægter og paa Lægter alene; bruges Bordtag,
gjøres dette almindelig af 2,5 cm. tykke Bord med
Over- og Underliggere, og dette hundrages d. v. s.
i 3 cm. Afstand fra Bordets Kanter trækkes grunde
Furer for Våndet. Bordtag Kant i Kant bruges
aldrig, men vel helt dobbelt. Naar Stenen lægges
paa Lægter uden underliggende Bordtag, sker dette
enten over simple Skur, hvor det ikke kommer an
paa nogen større Tæthed, eller om denne skal opnaaes,
maa Sammenføiningerne tættes, og hertil bruges
bedst en Blanding af Kalkvand, Cement og Nød
haar, det sidste foråt ikke Bindematerialet skal
forstyrres af Frosten. I ældre Tider brugte man
ogsaa at nedlægge den krumme Tagsten helt i Mur
brug, men dette er kostbart, og da Kalken ætser
Træet, er det senere forladt. Hvor Bordtaget sløi
fes, maa Lægterne være noget tykkere end ellers,
alm. 4X6 cm.; man tætter ogsaa her Tåget ved
nedenfra Loftet at fylde alle Sammenføininger, og
dette kaldes at understryge Tåget. Alt Tætnings
arbeide ved Tage maa udføres i fugtigt Veir, saa
Bindematerialet ikke sprækker ved en for rask Tør
ring. Hvor en Pibe trænger gjennem et Tag, ud"
krages paa Piben en Sokkel, og indunder denne an
bringer man en Jern- eller Blyrende, der optager
og bortfører Tagvandet, eller man murer tæt til
med cementblandet Murbrug, saa at intet Vand kan
komme ned langs Piben.
Teglstenstækningen er ikke bundet til nogen
bestemt Tagkonstruktion, Aastag eller Spærretag,
men bruges det sidste, maa ikke Spærrernes Afstand
overstige 1 m., og der bør bruges 5 cm. tykke
Planker til Aase.
I hosstaaende Fig. 219—221 vises nogle for
skjellige Slags Tækningsmaader ; Fig. 219 er den
almindelige krumme Tagsten, saaledes som den altid
benyttes. Fig. 220 viser et dobbelt Lag af flade
Sten, men saaledes, at kun hveranden Rad kommer
med sine Knappe ned paa Lægten. Fig. 221 viser
ligeledes et dobbelt Lag flade Sten, men her hefter
alle Radernes Knappe ned paa Lægterne. Forøv
rigt bruges ogsaa mange andre Tækningsmaader
med flad Sten, men Hovedregelen er, at en over
liggende Sten skal dække Fugen mellem 2 under
liggende.
Den almindelige Tagsten hos os er rød af
Farve, men man har ogsaa baade gul, gråa og blåa.
Den gule er almindelig i Sydsverige, Danmark og
Nordtyskland, den gråa kommer fra Belgien og den
blåa fra Holland. Den gråa har faaet sin eien
dommelige Kulør ved Sværtning af Røgen, idet den
brændes, og den blåa har efter Brændingen faaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
