Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - VI. Forskjellige Arbeider - 3. Vandledninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
sig koge. Som Drikkevand kan det være fuldkom
men godt og tjenligt, medens det til Brug forøvrigt
i Husholdningen er mindre anvendeligt. For det
enkelte Tilfælde kan det forbedres ved Tilsætning
af en Smule Soda, nåar man efter en Omrøring
lader det henstaa, indtil de udfældte Salte har afsat
sig, men i det store tåget lader ikke denne Feil sig
rette. Tilstedeværelsen af Jern i større Mængder
meddeler Våndet en gulagtig Farve og en blækagtig
Smag, som er übehagelig uden at være videre ska
delig. De organiske Bestanddele kan hidrøre fra
enten levende og ofte mikroskopiske Organismer af
Planter og Dyr eller af Forraadnelsesprodukter af
disse. De opdages let, hvis en større Mængde Vand
faar fordampe ved lav Temperatur, idet der da
bliver tilbage et Bundfald af levende og døde Or
ganismer. Et saadant Vand kan være yderst far
ligt baade for Mennesker og Dyr, idet det ofte frem
kalder epidemiske Sygdomme. Det kan forbedres
adskillig ved Filtrering gjennem et Grus- og Sand
lag, forinden det slipper ind i Ledningen. Den
egentlige Indtagskum tømres helst I—21—2 m. i 4-kant,
men forinden den sættes ned, dækkes Kummens
Bund med et Lag ren, skarp Sand 0,3—0,5 m. tykt^
og ligeledes sættes Plads aaben for et ligesaa tykt
Sandlag imellem Jordbakken og Tømringen, saa
Våndet, for at komme ind i Kummen, maa sive igjen
nem Sandlaget, der vil tilbageholde alle Forurens
ninger. Fordringerne til et rigtig godt Vand er i
Korthed, at det skal være en Smule kulsyreholdigt,
klart og velsmagende, ikke for haardt eller inde
holde mærkbar Kvantitet af organiske Stoffe.
Om Mængden af det Vand, som skal til, kan
der ikke opstilles nogen bestemt Regel, da Vand
forbruget varierer stærkt paa de forskjellige Gaarde.
En Ko og en Hest drikker hver om Dagen 20—30
Liter, et voxent Svin 10—15, og et Menneske for
bruger gjennemsnitlig henved 2 Liter. Dette er dog
blot, hvad der fortæres, men et mindst ligesaa stort
Kvantum maa beregnes til andre Øiemed, navnlig
til Udøvelse af Rensligheden. Man kan derfor anse
en Vandledning, som ikke giver mindst 30—50 Liter
pr. Menneske, Hest, Kreatur og Svin i Døgnet, for
utilstrækkelig, og skal f. Ex. Melkeafkjøling fore
gaa ved rindende koldt Vand, maa hertil gjøres et
betydeligt Tillæg.
Materialet i Rørledningen kan være for
skjelligt: Tegl, Træ og Jern. Af disse faar dog
Teglr ø r e n e en meget indskrænket Anvendelse,
idet der skal særegne Omstændigheder til for deres
Benyttelse. Betingelsen er, at Ledningen maa have
et eneste fortløbende Fald og Undergrunden beståa
af nogenlunde stiv Lerjord. Rørene kan enten være
glasserede Kloakrør eller almindelige Drainsrør, af
hvilke de første almindeligvis bliver for kostbare.
Drainsrørene cementeres i Skjøderne og afløses i
Ledningens nedre Del I—2 Meter over Udløbshøiden
af Træ- eller Jernrør, da de ikke taaler noget stærkt
indvendigt Tryk. Kloakrørene taaler dog et tem
melig stærkt Tryk, men Vanskeligheden ved deres
Anvendelse bestaar i at faa Skjøderne fuldstændig
tætte. Trærør bruges altid i Form af borede
Træstokke. Hvad man her væsentlig har at iagt
tage er, at Tømmeret har de tilbørlige Dimensioner ;
mindre Topmaal end 20—25 cm. bør aldrig benyttes,
og Stokkenes Længde bør være ca. sm. Retvokset,
malment Furutømmer er bedst skikket til dette
Brug, forsaavidt ikke Ledningen gaar gjennem Myr
eller anden sumpig Mark, da isaafald andre løsere
Træsorter som Gran og Asp med Fordel kan be
nyttes. Tømmeret hertil hugges og bores umiddel
bart før Anvendelsen, og kan ikke dette ske, læg
ges de borede Stokke i Vand, saa de ikke faar tørke,
da de isaafald taber i Varighed. Rørene forenes
ved støbte eller smedede Jernbøsser, af hvilke de
sidste er at foretrække. Borhullets Diameter bør
være 4—6 cm. Trærørene egner sig ikke for en
Grund, hvor Tørke og Fugtighed hyppig vexler, da
de her hurtig raadner; i Grus og Sandjord bør de
derfor ikke uden tvingende Aarsag benyttes, hvor
imod de i Ler og Myr kan holde sig uforandrede i
lange Tider. Hvor man alligevel maa nedlægge
dem i Sand og Grus, gjør man derfor rettest i at
tilføre saa meget Ler, at de kan helt omgives af
denne, eller hvis dette er for besværligt, da dække
dem vel til med Halm, Mos eller bedre Birkenæver.
Af Jernrør forekommer 2 Sorter i Handelen, nem
lig Støbejerns- og Smedejernsrør, de første over
trukne med en Fernis og de sidste med Zink, d. e.
galvaniserede for bedre at modstaa Rustning. For
Rørledninger med et indvendigt Tværniaal af over
5 cm. anvendes næsten udelukkende Støbejernsrør,
der falder adskillig billigere end Smedejerns for saa
store Dimensioner, men de ruster ogsaa lettere end
disse, hvorved Våndet ved Stillestaaen i Ledningen
faar Rustfarve og en übehagelig Smag, ligesom
Rørene i Længden kan helt tilstoppes af Rust.
Til de smaa Dimensioner, som benyttes til Vand
ledninger paa almindelige Gaardsbrug, er derfor
galvaniserede Rør at foretrække; de er varigere og
lette at lægge ned derved, at der paa Enderne er
opskaaret Skruegjænger og forsynede med Muffer,
saa de simpelthen kan skrues sammen. Og endelig
er de noget bøielige, saa de er lettere at lægge ned,
hvor Ledningen ikke gaar ret frem.
Saasnart man gjennem grundige Undersøgelser
er kommen til Kundskab om, hvor godt Vand i til
strækkelig Mængde er at tinde i en rimelig Afstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
