Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - VI. Forskjellige Arbeider - 3. Vandledninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
fra Gaarden og helst i saadan Høide, at der bliver
Tryk paa Våndet frem til Forbrugsstedet, skrides
til Anlæg af Ledningen. Det første, man her har
at gjøre, er Optagning af Samle- eller Indtagskum
men. Dennes Anlæg maa rette sig noget efter de
Omstændigheder, hvorunder Våndet forekommer. Et
af tre vil i Almindelighed være Tilfælde: 1) Der
kan være en Kilde, som bryder frem i Markens
Overflade, og som Aaret rundt kan give tilstrække
ligt Vand og ligge saa høit, at der bliver Tryk
frem til Forbrugsstedet. Det i alle Henseender
bedste Vand faar man oftest fra saadanne Kilder.
2) Der kan være flere Opkommer, som hver for sig
kan være utilstrækkelige, men gjennem Drainsled
ninger samlede til et Sted kan afgive den fornødne
Vandmængde; eller 3) Våndet kan hentes fra en
Bæk, der ligger i en saadan Høide, at det herfra
kan ledes frem til Gaarden. I første og andet Til
fælde nedsættes en Kum, som før beskrevet, lige
over Kilden, saa denne kan komme ind i Kummens
Bund, og er Våndet fuldstændig rent og klart, kan
Sandpakningen i Bunden og paa Kummens Sider
undværes. Hvor man benytter Bækkevand, maa
man iagttage at bygge Kummen saa høi, at" det
ikke kan strømme direkte ind i denne, men først
maa sive igjennem Grunden for saaledes filtreret
at komme ind i Kummen. Bækkevand er nemlig
altid noget urent, og navnlig i Flomtid fører det
ogsaa med sig adskilligt Slam, som baade kan til
stoppe Rørene og gjøre Våndet mindre brugbart;
ved paa den antydede Maade at lade det filtreres
inde i Kummen kommer det rent og kjøligt til Led
ningen. Der kan ogsaa være Tilfælde, da man ved
Opdæmning maa skaffe sig et større Vandreservoir
som Beholder for den tørre Aarstid, men denne
Slags Indtag forbigaaes her. Indtagskummens
Yægge kan foruden af Tømmer ogsaa gjøres af
Sten og da helst af Graasten. Dybden gjøres
1,6—2 m. Har man fundet tilstrækkeligt Vand i
saadan Høide over Forbrugsstedet, at en Trykled
ning kan anlægges, optages nu Grøften, hvori Rør
ledningen skal lægges, idet Gravningen begyndes
nedenfra og fortsættes opefter. Selvfølgelig maa
intet Punkt paa Ledningen komme i en større
Høide end Indtagskummens Bund, men jo mere jevnt
Faldet kan blive fordelt, des bedre. Den lægges
tillige i en saa ret Linie som muligt, og hvor man
maa afvige fra denne, sker det ved milde, lang
strakte Buer; skarpe Knæk eller Vinkler formind
sker Ledningens Ydelsesevne. Er man derimod
nødt til at forskaffe sig Vand fra et Punkt, der
ligger lavere end Forbrugsstedet, maa man ty til
Pumpeledningerne, og er Høideforskjellen ikke over
6—7 Meter, kan en almindelig god Sugepumpe an
vendes. Uagtet det efter Theorien er gjørligt at
suge Våndet op indtil omtrent 10 m., vil det dog
i Praxis ikke være raadeligt at gaa til større Høide,
end foran opgivet, da den mindste Utæthed, der
let kan opstaa som en Følge af Slitage eller andre
Aarsager, vil medføre en Standsning i Vandfor
syningen. Man maa da hellere bruge en Trykpumpe,
der maa anbringes enten lige ved Vandbeholderen
eller paa et Punkt, der ikke ligger høiere over
denne end 6—7 Meter. Er imidlertid Vandtilgangen
saa rigelig, at den kan levere det mangedobbelte af,
hvad der tiltrænges paa Gaarden, saa kan med
Fordel anvendes de saakaldte selvvirkende Pumper
(Stødhævert), der formaar med det overflødige Vand
som Drivkraft at løfte den mindre Del gjennem
Rørledning op til Gaarden i temmelig stor Høide.
Endelig skal nævnes de saakaldte Abyssinske Pum
per, der er Rørbrønde, ved hvis Hjælp man paa
mange, især lavlændte Steder letvindt kan skaffe
sig rigeligt og ofte godt Vand, uden at der paa det
Sted, hvor Pumpen anbringes, behøver at være nogen
synlig Forekomst af Vand. Pumpens Rør, der dri
ves ned i Jorden, er nemlig paa nederste Ende for
synet med et stort Antal fine Huller eller med
store Huller dækkede af et fint Net af Metaltraad,
hvorigjennem det Grundvand, som ofte vil paatræf
fes, nåar man kommer dybt nok ned, suges op.
Dybden, hvori Rørene nedlægges, er forskjellig for
de ulige Jordarter og Rørsorter, som benyttes. Den
første Betingelse er, at de kommer ned i en større
Dybde end den, hvortil Tælen kan trænge ned;
fryser en Ledning, tøer den ikke gjerne op før en
god Tid hen paa Sommeren. Tælen nåar hos os
under almindelige Forholde ned til en Dybde af
1—1,2 m., og en Vandledningsgrøft bør derfor aldrig
være grundere. Hvor Sneen om Vinteren drives
bort og under Veie, hvor den skuffes tilside, træn
ger Tælen længere ned, og paa saadanne Steder
bør derfor ogsaa Vandledningsgrøftens Dybde øges.
Materialets Art udøver ogsaa nogen Indflydeise her;
skal saaledes Træ anvendes, har Erfaring godtgjort,
at dets Varighed er i høi Grad af hængig af den
Dybde, hvortil det nedlægges. Komne ned i en
Dybde af ca. 2 m. har Træstokkene vist sig at
kunne ligge temmelig uforandrede i Mands Aldre,
medens de i den halve Dybde har kunnet raadne i
Løbet af faa Aar. I Grus og Sandjord trænger
baade Tæle og Luft længere ned end i Ler og atter
i denne længere end i Muld og Myrjord. Med disse
forskjellige Forholde for Øie kan man fastslaa en
Gaardvandlednings gjennemsnitlige Dybde til 1,5 m.
med noget Afslag eller Tillæg efter Jordart, Rør
materiale m. v. Hvor Rørene gaar ind i Indtags
kummen, bør de ikke komme dennes Bund nærmere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
