Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Den egentlige Udhusbygning - 1. Almindelige Bemærkninger - 2. Bygningens forskjellige Dele - Fjøset (Plade 31)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
høit op med den som muligt, og vælter den fra den
større Høide ned i Laderne; Aflæsningen lettes der
ved i høi Grad. Der er noget karakteristiskt for
norske Forholde ved disse Kjørebroer, thi man ser
dem næsten aldrig i Udlandet. De vil ofte falde
noget bratte og derfor tunge, men da ogsaa Landet
hos os er stærkt kuperet, vil dette føles mindre end
paa det store Sletteland, hvor Hestelæssene kan
være ulige større end her hjemme. Kjørebroerne
bliver heller ikke saa ganske billige, men da Som
mer- og Høsttiden her er kort, og det gjælder med
et rimeligt Folkehold at faa udført Indhøstnings
arbeidet i en Fart, maa de Penge, som benyttes
hertil, alligevel siges at være vel anvendte; dette
saameget mere som vor lange og mørke Vinter giver
Landmanden forholdsvis liden Beskjæftigelse. Saa
vidt muligt bør man lade Kjørebroen gaa lige ind i
en af Gavlene og undgaa nogen Sving under Opstig
ningen. Har Bygningen en meget stor Bredde (ca
-20 m.), kan Broen inde i Bygningen dele sig i 2
Grene, der atter forenes henimod det andet Røst,
saa man derved kan kjøre rundt og slippe at spænde
fra for at faa vendt Kjøretøiet.
Størrelsen. Denne er nogenlunde let" at be
stemme, nåar man først kjender Gaardens Avling
og Besætning; under Behandlingen af de enkelte
Rum vil Maal blive anført, saa man paa Grundlag
af disse kan regne sig til dens Størrelse. Ved Be
regning af Plads for Hø og Korn maa man dog
give disse et Tillæg af 25—50 pCt., idet de nemlig
til en Begyndelse ikke pakker sig saa godt, og des
uden have noget Rum disponibelt for muligens sti
gende Avlinger. Ligger der til Gaarden Dyrknings
land, bor der ved Planlægningen tåges Hensyn hertil,
og det er i det hele en langt større Feil at bygge
for trangt end for rummeligt. Med en høiere Kultur
kan Avlingerne betydelig øges, og da Stillestaaen i
Jordbruget er det samme som Tilbagegang, gjælder
det ved Planlægningen at have Øiet fuldt aabent
for Fremtiden; vi ser saaledes ofte, at en Udhus
bygning rives ned, mere fordi den er bleven for
trang, end fordi den er faldefærdig og übekvem.
Man gjør ogsaa vel i at tåge Hensyn til Avlingens
eller Besætningens Forøgelse paa en anden Maade,
nemlig saaledes, at enkelte Rum kan udvides ved
Udskillel.se fra Bygningen af andre, for hvilke der
da senere bliver at opføre et eget Hus. Bliver saa
ledes i Grundplanen 1 Plade 19 Huset for lidet, kan
Svinehuset her tåges til Fjøs for Ungkreaturer, Kalve
etc, Vognboden kan tåges til Hølade, og et eget Hus
for disse bliver da at opføre. Endelig maa man se
til at faa Formen for hvert enkelt Rum saa grei
og reel som muligt, thi først herved kan Kubik
eller Fladeindholdet nyttiggjøres paa bedste Maade.
Udstyret. Udhiisbygningerne kaldes ogsaa
Økonomibygninger, og det ligger her allerede i Nav
net, at al Luxus bør holdes borte. Naar alligevel
Udstyr er nævnt, er det for at udhæve, at dette
kun bør sættes i Forbindelse med Smag og Soliditet.
Regelmæssighed i Anlægget, Symmetri i Placering
af Døre og Vinduer er noget, som altid bør soges
opnaaet, og et vel fremspringende Tag, en god og
smuk Maling etc. er alt noget, som ligesaa meget
tjener til at gjøre Huset varigt og bekvemt som
smukt, men hertil bør ogsaa Udstyret indskrænke sig.
2. Bygningens forskjellige Dele.
Fjeset.
Da det mere og mere er gjennem Husdyrholdet,
at Landmanden skal høste Lønnen for sit Arbeide
og sine Opofreiser, er det klart, at han ogsaa maa
byde sine Dyr saadanne Betingelser, at de ved
Trivsel og Velbefindende kan faa udvikle de for
Mennesket nyttige Egenskaber, med hvilke de af
Naturen er udrustede. Et af de virksomste Midler
hertil er at give dem et Opholdssted, som hverken
staar formeget i Strid med Sundhedens eller Natur
livets Fordringer. Man forlanger derfor af et Fjøs,
at det skal være lyst, luftigt, rummeligt og frit for
Træk samt kjøligt om Sommeren og varmt om Vin
teren. Dette sidste kan synes vanskeligt at opnaa,
men lader man en af Fjøsets Langsider vende mod
Solen, og der plantes Løvtræer udenfor Vinduerne,
saa vil de løvrige Kroner i Sommertiden skygge for
Vinduerne, medens Solstraalerne om Vinteren vil
trænge igjennem de afbladede Grene og videre ind
i Fjøset. Med Hensyn til Beliggenheden forøvrigt
mærkes, at Fjøset kommer saa nær Gjødselpladsen
som muligt, hvis det ikke bygges lige ovenpaa en
Gjødselkjælder (hvorom senere), at Høladen ligger
lige ind til eller over, at Strøelsebingen ligeledes er
i Nærheden, og at Vandspring kan indlægges til
Fodertroerne. Foråt Fjøset skal blive lunt, bør
ikke den daglige Udgang vende ud mod det Frie,
men helst med en liden Gang imellem; i Brand
tilfælde kan dog denne være farlig, og man gjør
rettest i at anbringe en Reservedør paa Husets
Bagside, gjennem hvilken Dyrene slippes ud paa
Havnegangen, saa de slipper at passere Gaards
pladsen.
Ved Bestemmelsen af Fjøsets Størrelse maa
der gaaes ud fra, at ethvert Dyr skal have et be
kvemt Leie, at Renligheden kan fremmes, og at
Fodring og Røgt kan foregaa paa letteste Maade.
De forskjellige Slags Indredningsmaader har her
stor Betydning, hvorfor de vigtigste skal nævnes.
I Fjose efter den ældre Indredningsmaade er Krea,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
