Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Den egentlige Udhusbygning - 2. Bygningens forskjellige Dele - Fjøset (Plade 31)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
turerne i 2 Baasrader stillefle lige op til Lang
væggen uden nogen Krybbe eller Fodertro foran;
en Hoportion (Vandil) bæres da op i Baasen til
hver Ko og ligesaa Drikke og Hakkelse i Bøtter.
Det er dog en tungvindt Methode, som alt mere for
lades og her kan sættes helt ud af Betragtning.
Nutildags ordner man oftest Kreaturerne i 1, 2 eller
flere Rader enten paalangs eller paatvers at Fjøset
med fortløbende Fodertroer foran hver Baasrække,
og i disse Troer gives baade Hø, Hakkelse og Vand.
At stille dem op i en Række langsetter Fjøset pas
ser kun i meget smaa Fjøs, hvor Besætningen er
liden, da Fodergang og Gjødselgang vil optage ufor
holdsmæssig megen Plads. Der gives vistnok ogsaa
en anden Methode, som benyttes paa enkelte Steder
i Udlandet, men meget sjelden hos os, nemlig at
lade Kreaturerne gaa frit omkring i store Binger,
som hver rammer 10—20 Stykker. Fordelen ved denne
Ordning er, at Dyrene faar udvikle sig mere nor
malt, idet de bibeholder Lemmernes Myghed, og de
Sygdomme, som er forbundne med deres Opbinding,
kan undgaaes. Videre faar man baade mere og
bedre Gjødsel, da denne altsaa hele Vinteren igjen
nem bliver liggende under Dyrene, som fast til
tramper den, idet der samtidig benyttes rigeligt af
Halmstrøelse. Endelig spares Udgifterne til en sær
egen Gjødselplads. Paa den anden Side bliver selve
Fjøset kostbarere, da det maa have en mindste ind
vendig Høide af 4,5—5 m., og for Fodringens Skyld
maa Krybberne indrettes saaledes, at de kan heises
op eller ned efter Stolperne, ettersom den forhaan
denværende Gjødselmængde er stor eller liden.
Baade Melkning og Puds falder vanskeligere. Til
Melkekjør egner den sig mindre end for Ungdyr og
Fedekvæg, men selv til disse har den ikke i de
skandinaviske Lande faaet nogen stor Anvendelse.
Paa Grund af Methodens store Fordringer til Mæng
den af Halmstrøelse egner den sig kun, hvor der
drives en udstrakt Kornproduktion og navnlig af
Vintersæd. Om Indredningen af disse Slags Fjøse
henvises forøvrigt til »Landbrugsbygninger« af Aug.
Klein, Kbhvn. 1876.
Forinden de forskjellige Indreclningsmethoder
behandles, skal de Maal anføres, som kan ansees
passende i tidsmæssige Fjøse for middelsstore Kjør
d. v. s. med en levende Vægt af 300—350 kg.
Fodergang for 1 Rad i nåar nedsæriket 1 50 m.
Do. for 2 Rader f ang be" 1,0-1,3 »
Do. for 1 Rad \ ophøiet; inkl. 1,3—1,5 »
Do. for 2 Rader f Troen. 1,8—2,0 »
Fjøsets Høide fra Gulv til Tag . . . 2,5—3,0 »
Enten man nu stiller Kreaturerne paalangs eller
paatvers af Bygningen, kan komme paa et ud, saa
længe Antallet ikke er større, end at Længden af
Rækkerne ikke overstiger Bygningens Bredde, men
er dette Tilfældet, bliver Forholdet anderledes. Ved
Opstillingen paalangs er Fordelene disse, at Foder
gangene og Gjødselgangene er relativt mindst, at
Fodring og Tilsyn lettes, og at der kræves færre
Døre, medens Opstillingen paatvers egentlig kun har
en Fordel, nemlig den, at Kreaturerne er lettere at
faa ud og ind ad Fjøset gjennem det store Antal
Døre. Fjøsets Beliggenhed i Forhold til Gjødsel
pladsen er dog somoftest det afgjørende ved Valget,
idet Opstillingen paatvers vælges, nåar denne ligger
langs den ene af Langsiderne, medens den anden
vælges, hvis den ligger ret ud for en af Gavlene.
Staar derimod Fjøset ovenpaa en Gjødselkjælder,
kommer intet af disse Hensyn i Betragtning. Naar
ny Indredning skal indsættes i gamle Fjøs, kommer
man ofte i det Tilfælde at sætte Raderne tvertover
Bygningen, idet disse Huse er for smale til at faa
2 Rader frem paa Gulvet, medens de giver Plads
for Tverrader hver for 5—6 Kjør og en felles Gang
langs den ene Langvæg. Opstilles Kreaturerne i 2
Rader langs Fjøset, kan dette enten ske saaledes,
at en Fodergang lægges i Midten med Krybber og
Baase paa begge Sider, hvorved altsaa Dyrene
kommer til at staa imod hinanden med Gjødselgange
langs Langvæggene, eller man kan lægge en felles
Gjødselgang i Midten og 2 Fodergange langs Væg
gene, hvorved de kommer til at vende ifra hinanden.
Af disse Methoder gives somoftest den første E^or
trinnet, dels fordi man faar alt Foderstel i en og
samme Gang, og dels fordi der. paastaaes, at Krea
turerne trives bedre ved at vende imod end fra hin
anden, og nåar ophøiet Foderbænk (hvorom mere
senere) skal benyttes, er den saa omtrent den eneste
brugbare. Efter de foran anførte Maximums- og
Minimumstal vil den indvendige Bredde af Fjøset
for begge Methoder blive omtrent den samme, nem
lig 9—10,5 m. ; herved maa dog bemærkes, at ved
rigere udstyrede Fjøse bør navnlig Gjødselgangens
Bredde noget øges, saa den indvendige Bredde gaar
op til mindst 10 m. Et andet Forhold indtræder,
nåar 3 eller 4 Rader staar paalangs af Fjøset, thi
da vil der i første Tilfælde blive en felles Foder
gang for 2 Rader og en anden kun for en enkelt
og ligesaa for Gjødselgangene, medens i andet Til
fælde vil en Gjødselgang komme langs hver Langvæg
L Ko Totalbehov 6 m2
Baasens Bredde, nåar Koen staar alene 1,1 m.
— » flere staar sammen 1,0 »
Længde 1,7—1,9 »
jrjødselrendens Bredde
a-jødselgang for 1 Rad
0,5—0,7 »
1,0—1,3 »
Do. for 2 Rader 1,6—1,9 »
f
Fodertro ...,,,..,,, 0,5—0,7 »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
