Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Den egentlige Udhusbygning - 2. Bygningens forskjellige Dele - Fjøset (Plade 31)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
med 2 felles Fodergange og en anden felles Gjødsel
gang. Med de anførte Maximums- og Minimumstal
vil indvendig Bredde for 3-radet Fjøs blive 12,7—15,4
m. og for 4-radet 16,4—20 nr., nåar der benyttes
nedsænket Fodergang, men er denne ophøiet, kan
altsaa de nævnte Tal reduceres noget. Med en saadan
svær Bredde følger dog altid en vanskeligere Tag
konstruktion, og den benyttes afdenne Grund sjeldnere.
Hvad Slags Materiale der skal anvendes i
Gulv, Yægge, Troer, Vinduer m. m., maa helst de
stedlige Forhold afgjøre; Økonomien bør ogsaa her
komme til sin Ret, og man vælger det Materiale,
som med Hensyn til Varigheden bliver det billigste.
Til Gulvmateriale benyttes hos os endnu næsten
udelukkende Træ eller Sten, i første Tilfælde gode
malmne Furuplanker og i sidste naturlige. Sten eller
Mursten. Hvor Fjøset staar ovenpaa en Gjødsel
kjælder, er Trægulvet omtrent givet, idet man for
at faa Stengulv maatte slaa Hvælv over Kjælderen
eller mure mellem Jernbaneskinner eller Jernbjælker,
hvilket vilde blive kostbart. Lægges derimod Fjøset
nede paa selve Jorden, vil Stengulvet under mange
Forholde falde billigere end Trægulvet, og med den
større Varighed bliver det da langt at foretrække
for hint. Det lægges paa den Maade, at Madjorden
først fjernes omhyggelig, derpaa spredes jevnt et
Lag nævestor Kuppelsten eller andre ituslaaede
Stenstykker, derpaa grovere Gus, saa finere og
endelig et Lag Sand, der først vandes godt og siden
stampes med en Stodjomfru, medens man flittig be
nytter Vaterpasset. Heri sættes senere Stenen, enten
naturlig eller kunstig, men da det er absolut nød
vendigt, at det bliver fuldstændigugjennemtrængeligt
for Gjødselvand og andre flydende Dele, bør Stenen
helst fuges med Cement. Bruges Mursten, maa
denne være haardbrændt, hvis den ikke skal flises
op, og af naturlig Sten er store Skiferheller de
mest tjenlige, men ogsaa disse bør cementeres i Fu
gerne, efterat være vel tilhugne ; der hefter forresten
den Ulempe ved dem, at de bliver glatte, saa Krea
turerne let glider, og i Baasene’ bør de ikke benyttes.
Hvad det navnlig kommer an paa ved et Stengulv
er, at Underlaget er solid, saa ikke de enkelte Sten,
der er udsatte for størst Tryk, giver sig ned, hvor
ved Gulvet bliver ujevnt og er vanskeligt at holde rent.
Bruges Trægulv, bør dette være dobbelt, idet man
først lægger et simpelt Bordgulv med Fyld ovenpaa
og herpaa et Plankegulv af 6,5 cm. Tykkelse. Et
Par andre Materialier, som i den senere Tid har
faaet en ikke ringe Anvendelse til Fjøsgulv, er
Beton og Asfalt. Forberedelsen er den samme
som for Stengulvet, idet der paaføres et Gras- og
Sandlag paa den forud jevnede Grund. Herovenpaa
kommer Betonlaget med en Tykkelse af 10— 15 cm.,
hvilket spredes jevnt og tilstampes godt; det hindres
ved Fugtning fra at hærdne for hurtig, og Arbeidet
maa om muligt ikke afbrydes, før den paabegyndte
Del af Gulvfladen er ferdig; nødes man alligevel
hertil, danner man en skråa Flade, paa hvilken Ar
beidet senere kan fortsættes. Saa snart som muligt
efter Anbringelsen og Stampningen af Betonnen
forsynes Fladen med et 1,5 cm. tykt Lag af Cement
puds, hvortil bruges 1 Del Cement og 2—3 Dele
skarp Sand. Gulvet gjøres nu glat ved at gnides
med en Jernplade, men Bearbeidelsen maa ikke
vare for længe, da Styrken ellers vil lide derved.
Det bør henstaa übenyttet i 2—3 Uger. Beton
gulvene er meget stærke og fuldstændig ugjennem
trængelige for Urin og andre Vædsker. Hvad man
hovedsagelig har at indvende mod dem er, at de er
noget kolde, og engang istykkerbrudte er de meget
vanskelige at reparere. Asfaltgulvet har ikke
disse Ulemper, men er noget dyrere, hvorfor det
sjelden bruges i Fjøsene. Der maa være et Under
lag af Beton, som anbringes paa forannævnte Maade;
paa dennes upudsede Overflade heldes den smeltede
Asfalt, som forinden er tilsat 2 Dele skarp Sand.
Laget gjøres 2 cm. tykt og glattes med varme Jern
linealer; man tager enkelte Striber ad Gangen,
hvilke gives en Bredde af 1—1,5 m. og begrændses
af Jernlinealer, hvis Høide tillige bestemmer Lagets
Tykkelse. Naar en Stribe eller Bane er størknet,
flyttes Linealen, og den ferdige Banes Kant danner
da den ene Væg af Formen for den næste Bane.
Til Vægmateriale bruges Graasten, Mursten eller
Træ. Graastensvæggene gives en Tykkelse af Im.
og mures helst i tør Mur saaledes, at de udvendig
fuges med Cement og indvendig afrappes med noget
cementblandet Kalkmateriale ; mures de op i Mate
riale, vil Luften holde sig tung og fugtig. Paa
Grund af Murens store Tykkelse maa Vindues
aabningerne skraane indad baade nedentil og paa
Siderne, hvorved Lyset bedre trænger ind i Fjøsets
forskjellige Dele. Vinduesaabningerne kan passende
have en Bredde af 1 og en Høide af 1,2—1,5 m.
Baade i Graastens- og Murstensfjøs sætter man oftest
ind Jernvinduer, da de er de varigste og forholdsvis
billige. De medfører dog den Ulempe, at Ruderne
let rimer eller iser til, og nåar Rimet tøer op, bli
ver Væggen nedenunder vaad og tager Skade. For
at rette noget paa dette, har man i den senere Tid
gjort Sprosserne saa tykke, at der er Plads for 2
False, en ind- og en udvendig, saa der er bleven 2
Sæt Ruder, altsaa et Slags Dobbeltvindu i den
samme Ramme. Ofte vil dog alligevel Fugtigheden
trække sig ind og atsætte sig som Vand imellem
begge Ruder, og nåar dette om Vinteren fryser,
sprænges den ene Rude ud. Ved Glassets Indsæt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
