Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Den egentlige Udhusbygning - 2. Bygningens forskjellige Dele - Fjøset (Plade 31)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
ning i Jernvinduer iagttage man forresten altid at
tilsætte Kittet endel Mønnie, hvorved det bedre
bindes til Jernet. Trævinduerne rimer dog mindre,
og hvor Vinterkulden er meget stærk, opnaar man
bedst Hensigten ved at sætte ind en bred Planke
karm, hvis Inderside forsynes med Fals, hvori et
Dobbeltvindu kan inclsættes. Fremdeles indrettes
Vinduerne saaledes, at der mindst er en Ramme,
som med Lethed kan aabnes for om Sommeren at
tilveiebringe en raskere Luftvexling. De anbringes
tillige saa høit op paa Væggen, at Kreaturerne ikke
let kan komme til at stange Ruderne ud, og bør
derfor sættes mindst 1,2 m. over Gulvet. Foråt
et Fjøs skal kunne ansees tilstrækkelig lyst, bør
Vinduesfladen udgjøre omtrent Vso af Gulvfladen.
I Murstensfjøse gjøres Væggene under almindelige
Forholde af V/z Stens Mur og fuges udvendig og
rappes indvendig ligesom Graastensmurene; kun
hvor der er en meget svær Overbygning, kan det
blive nødvendigt at bygge Murene af 2 Stens Mur;
istedetfor de større Murtykkelser bruges da heller
Lecener eller Forstøtningspilarer. Hvad der aldrig
bør forsømmes, er at gjøre Murene hule, dels af øko
nomiske Hensyn og dels, fordi Luften i Fjøset der
ved bliver tørrere og lettere. Da det aldrig vil
kunne undgaaes, at Luften i den Tid, Kreaturerne
staar paa Fjøset, bliver fugtig, vil Tømmer som
Vægmateriale her være det snarest forgjængelige,
men det er ikke desto mindre det eneste Materiale,
som der mangesteds kan være Tale om at benytte.
Hvad man da har at iagttage er, om muligt at skaffe
sig friskt, malment og vinterhugget Furutømmer, da
dette varer saa ulige meget længere end sommer
hugget Gran. En anden Forsigtighedsregel, som
heller ikke maa forsømmes, er at forsyne Væggene
tilstrækkelig med Strækfiske; de skjæve og glissene
Vægge skriver sig ofte derfra, at de mangler den
fornødne Understøttelse fra Siderne af, og navnlig
er dette Tilfældet ide mange lange Træfjøse. Et
Par solide Strækfiske med 2 eller 3 Skruebolte bør
derfor paasættes for hver 5—6 m. Da Fjøset ial
mindelighed er den Del af Udhusbygningen, som
først forgaar, har man i den senere Tid ogsaa be
gyndt at bygge det uafhængigt af den øvrige Byg
ning indenfor et med Bordpanel forsynet Bindings
værk. Herved fordyres Bygningen noget, men nåar
man paa denne Maade ved Fjøsets Nedrivning slip
per at rive hele Bygningen, vil det alligevel under
mange Forholde være at anbefale; i de efterfølgende
Planer er de fleste Fjøse tænkt opførte paa denne
Maade.
Ved Loftene er det endnu almindeligt kun at
lægge en enkelt eller dobbelt Bordklædning ovenpaa
Tagbjælkerne, men dette er utilstrækkeligt. En
væsentlig Del af Høbeholdningen kommer til at ligge
over Fjøset, og gjennem det tynde Dække, som da
skiller den fra Fjøsluften, vil denne sidste trække
op og delvis ødelægge det underste Lag af Foderet.
Dertil kommer, at etterhvert som Hølemmen tøm
mes, vil ogsaa Varmen her finde sin Udvei, saa
Fjøset bliver for koldt; herpaa kan vistnok rettes
ved at lægge Fyld ovenpaa, men isaafald vil Høet
ved at lægges umiddelbart ovenpaa den forurenses
og derved gjøres mindre brugbart. Selv i den kol
deste Vintertid bør ikke Temperaturen gaa ned under
15 Gr. C , thi ved en lavere Varmegrad vil Krea
turerne vantrives, og Forbruget af Foder bliver
større for at holde Legemstemperaturen oppe. Ende
lig følger med de tynde Lofttage en anden Uleilig
hed, nemlig den, at nåar den kolde Luft oventil og
den varme nedentil mødes ved et saa tyndt Dække,
vil Fugtigheden feides ud og samle sig som Draa
ber paa Tågets Underside, hvorfor man under disse
Omstændigheder har vanskeligt for at holde det tørt,
og dette bliver endnu vanskeligere, jo koldere det
er ude. Man bør derfor enten lægge Stubbeloft med
Fyld imellem Tagbjælkerne eller Underlott med
Fyld og for Høets Skyld et glat Bordgulv over
Bjælkerne. Se forresten nærmere herom ligesom
om Ventilation Pag. 69.
Af Fjøsi nd redninger haves en Mangfoldig
hed af forskjellige Slags, og det man ved disse
søger at opnaa er, at Fodring og Vånding maa
foregaa saa let og bekvemt som muligt, at intet af
Foderet tilsmudses eller spildes, at det bliver let at
transportere Gjødselen ud, at ingen Del af denne
gaar tabt, og at Kreaturerne maa kunne stænges
ude fra Troerne imellem Maaltiderne. Den Indred
ningsmaade, som bedst opfylder disse Fordringer,
er den tidligere nævnte : at have felles Fodergange
med fortløbende Troer foran Baasene. I større
Fjøse (paa 30 Kreaturer eller derover) lader man
helst Fodergangen være saa ophøiet, at den ligger
jevnhøit med Troernes Overkant, og disse kan da
være meget smalere, saa Fodergangen gjør Tjeneste
som etslags Foderbret for Tørfoderet; ved mindre
Fjøse derimod foretrækkes helst at lade Fodergangen
ligge i Niveau med det øvrige Gulv. Fodertroerne
kan enten være af Jern, Sten eller Træ. Jern
troerne er unægtelig de bedste, men de er kostbare,
nåar de skal have de fornødne Dimensioner. De
leveres dels af Støbejern og dels af Smedejerns
Plader, af hvilke de første er de bedste, og Smede
jernstroerne er neppe at anbefale; de forekommer
i Stykker af forskjellige Længder med False og
Skruer til Skjødningerne, saa de er lette at sætte
sammen og stille op. Stentroerne tilvirkes paa
mange forskjellige Maader ved vore Teglværker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
