Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Den egentlige Udhusbygning - 2. Bygningens forskjellige Dele - Fjøset (Plade 31)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
men bedst er de af ildfast Sten, hvilke indføres fra
Sverige. Stentroerne sættes paa en Murbænk og
cementeres i Skjøderne; de er ligesom Jerntroerne
varige og lette at holde rene, men dog ikke saa
glatte som disse. Troerne kan ogsaa opføres af
almindelig Mursten sat i Cement, men disse er van
skeligere at sætte op, og ved det større Forbrug af
Cement bliver ele vel saa dyre som de øvrige. Sten
troerne egner sig i det hele kun i Fjøse med Sten
gulv, da de helst bør have Understøttelse direkte
fra Granden. Trætroerne kan enten gjøres af sam
menspigrede Planker eller af udhulede Stammer af
fornøden Tykkelse ; af disse er de sidste übetinget
at foretrække, dels fordi de er langt varigere og
tættere, og dels fordi de bliver billigere; hertil bør
dog kun bruges malmne og kvistfrie Furustokke
med mindst 25 cm. Top. Om Troer i sin Alminde
lighed kan anføres, at de bør være skaalformige i
Bunden, foråt de lettere kan holdes rene, at de
ikke anbringes for høit — 15—30 cm. over Baas
gulvet vil være passende —, og at de gives et gan
ske svagt Fald hen til den ene Ende; tappes nemlig
Våndet ind i en Ende, maa det overflødige tappes
ud i den anden, og et Fald af Vioo kan være om
trent passende. At have nogen særskilt Tro til
Våndet er [ikke heldigt, da Kreaturerne bør væn
nes til at drikke til bestemte Tider af Dagen,
og er da den felles Fodertro skaalformig i Bunden,
vil de kunne tømme denne næsten til sidste Draabe.
At afdele Troen med Skillevægge mellem hver Ko
benyttes i flere Distrikter, men er neppe heldigt, da
det tjener til at besværliggjøre Fodringen. Man
har ogsaa forsøgt Hække i Fjøset til at give Fode
ret i, men disse er her mindre tjenlige, da Krea
turerne har tykke og stive Læber, saa Afstanden
mellem Sprinklerne maa være stor, og herved vil
Høet let trækkes ned. Desuden. maa man se til at
gjøre enhver Ting saa enkel og varig som mulig,
og Hækkene i Fjøset er let udsatte for at gaa
istykker, og ved Siden heraf forøger de Anlægs
kapitalen.
Om Baasene er lidet andet at sige, end at de
maa være saa rummelige, at der bliver god Hvile
plads, og Længden kan af samme Grund efter Dy
renes Størrelse variere mellem 1,7 og 1.9 m. og
Bredden fra 1,0—1,2 m., ettersom de staa alene
eller flere Dyr sammen ; den mest almindelige Bredde
af en enkelt Baas er dog 1,1 m. og, hvor 2 eller
flere staar sammen, 1,0 m. Gulvet her kan være
af Jord, Sten eller Træ; bruges Jord, er det helst
vel sammenpakket Ler og Grus, og Baasen begrænd
ses da hagtil enten ved et Par Skikter Mursten paa
Kant eller ved en saakaldt Palstok, en tyk, oventil
fladlmggen Furustok, der hindrer Jorden fra at glide
ud i Skantillen. Stengulv benyttes næsten overalt
i Udlandet, og i den senere Tid bliver de ogsaa
mere og mere almindelige hos os. Trægulvet er dog
her det almindeligst bragte, og benyttes hertil mest
ca. 7 cm. tykke Planker. En almindelig Feil ved
Baasene er, at de faar for meget Fald; man tror ved
dette at skulle holde dem bedre rene, men det er
ikke Tilfældet, og det store Fald giver Kroppen en
unaturlig Stilling, som under Drægtiglieden og efter
Fødselen kan have uheldige Virkninger. Baasgulvet
bør derfor være saa omtrent fladt og ialfald aldrig
have større Fald end 3—5 cm. Hos os ser man
endnu somoftest, at hver Ko har sin særskilte Baas,
medens man i Udlandet bruger at stille 2, 3, 4, ja
hele Rækker paa 20—30 Kreaturer sammen uden
nogen indbyrdes Skillevæg. Hvilken af disse Frem
gangsmaader er rigtigst, skal ikke kunne afgjøres,
men det synes dog, som vi er for ængstelige for at
lade dem komme sammen; den ene Ko lemper sig
gjerne noget efter den anden, og der paastaaes, at
de trives bedst ved ikke at være for meget adskilte.
Store Plankebolker er i ethvert Fald baade dyre og
stygge, idet de borttager den frie Udsigt over Fjø
set, og vi skal derfor tilraade at gjøre saa lidet af
Skillet som muligt d. v. s. gjøre Bolkene smaa, ikke
lade dem gaa længere tilbage end ca. 30 cm. frem
for Gjødselrenden og, hvor man vil økonomisere med
Pladsen, lade 2 eller 3 Dyr staa sammen ; dertil
gjøres Bolkene helst af 3 cm. tykke simple Bord.
Disse stilles da vertikalt mellem 2 Planker i Baas
gulvet, og oventil stilles de ind mellem 2 skraat
stillede Bord, der med den øvre Ende er tappede ind
i Stolpen og den nedre i Baasgulvet. Hvor flere
end 2 Kreaturer staar sammen paa Baas, brages helst
ved Opbindingen 2 Baand for hver Ko ; ved at feste
disse noget til Siden for hinanden bliver det muligt
at hindre Kreaturerne fra at stange eller paa anden
Maade forulempe hverandre.
Gjødselrenden maa, hvor ikke Fjøset staar
ovenpaa en Kjælder, gjøres omhyggelig tæt, saa
ikke det mindste af Urinen gaar i Undergrunden ;
dels vil nemlig herved opstaa et direkte Tab, og
dels vilde den ved at blive staaende her gjøre
Undergrunden sur og derved Luften i Fjøset usund.
Man bør fra Gjødselrendens ene Ende mure en luk
ket Kanal eller lægge en Kloakledning, hvorigjennem
den Del af Urinen, som ikke opfanges af Strøelsen,
kan flyde hen i en Urinbeholder ude paa Gjødsel
pladsen, hvorfra den kan pumpes op enten over
Dyngerne eller i Vogne og transporteres direkte
ud paa Græsmarken. Gjødselrendens Bund bør ligge
omtrent 8 cm. lavere end Baasgulvet og 12 cm. lavere
end Gjødselgangens Overkant, foråt disse derved
lettere kan holdes rene; Rendens Bund faar ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
