Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Den egentlige Udhusbygning - 2. Bygningens forskjellige Dele - Fjøset (Plade 31)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
helst en Heldning paatværs af dens Længderetning
nemlig med Fald fra Koen, hvorved Halen bedre
holder sig tør; dens Bredde kan være 0,5—0,8 m.
og kun i mere luxuriøst udstyrede Fjøse større.
I Baasenes Fremkant er gjerne Stolperne, som
bærer Tåget, anbragte. Til disse Stolper støtter
Fodertroerne og Bolkene sig, og ligeledes er hertil
festet den Skyvegrind, med hvilken Kreaturerne
slippes frem til og stænges fra Troerne. Man be
høver dog ikke at anbringe flere Stolper end for
hver anden eller hver tredie Baas, saa deres Afstand
bliver 2—3 m. Hvor der ikke er en særdeles rig
Adgang til Strøelse, er det en stor Fordel at kunne
stænge Kreaturerne ifra; nåar de nemlig slippes
frem til Troerne, kommer de med Bagdelen ud af
Gjødsellinien, men idet Fodringen er sluttet, og de
stænges ifra, vil den i Baasen faldne Gjødsel let
skrabes ned i Renden, saa Dyret faar lægge sig paa
en tør Plads, og Renligheden er her-
ved ulige lettere at befordre. Skyve
grinden gjøres saa let og enkel som
muligt, saa den kan være sammen
hængende for hele Baasraden, hvis
denne ikke er altfor stor. For at
gjøre den lettere at skyve, sættes
den undertiden paa smaa Trindser,
hvorved der kun behøves en Grind
for en Rad af op til 20—30 Krea-
turer. Lettere endnu gaar den, hvis H*
den ophænges i tynde Jernstænger, .1
som med sin øvre Ende festes til
Drageren, der bæres af Stolperne. Jernstangen faar
her en Løkke, som griber omkring en solid Nagle
og altsaa er dreibar til Siden. Foruden den Grind,
som findes fremstillet i Fig. 4 Plade 31, kan ogsaa
hosstaaende benyttes, hvorved Losholten eller Nakke
træet med tilhørende Skraabaand undgaaes, men
der maa da en Stolpe mellem hver Baas. Om Vand
ledning og Ventilation henvises til Pag. 63 og 68.
I store Fjøse benytter man sig i den senere Tid
meget af Jernbaner dels til Indtransportering af
Foderet, navnlig Hakkelse og Rodfrugter, og dels til
Udbringelse af Gjødselen, hvor denne ikke kan
slippes ned gjennem Luger i Gulvet. Baade op
høiede Jernbaneskinner og forsænkede Sporvogns
skinner har her sine Ulemper: over de første er
baade Mennesker og Dyr udsat for at snuble, nåar
de hæver sig op over Gulvfladen, og de sidste er
temmelig kostbare. For at afhjælpe dette lader
man den Del af Gulvet, der ligger imellem Hjulene,
skyde ca. 2 cm. op over den øvrige Gulvflade, og
som Skinner benyttes da enten almindeligt Stang
jern eller Vinkeljern, der bøier sig over de frem
komne Hjørner. Er Kreaturerne opstillet i 2 Rader
G. Tandberg: Bygningsvæsen paa Landet.
langsetter Fjøset, sørger man om muligt for, at Til
beredningsrummet for Hakkelsen bliver liggende ret
ud for Fodergangen, saa den fyldte Vogn kan pas
sere ret frem. Har man derimod en Gang langs
den ene Væg og forresten Tverrader, maa man enten
for hver af disse have en Dreieskive, ifald Gangene
ligger i samme Plan, eller hvis den første Gang er
nedsænket, og der forresten er ophøiet Foderbord,
kan i den første gaa en Vogn, paa hvilken de egent
lige Fodervogne er stillet paatvers og kommer da i
samme Høide som Foderbordene og kan skydes ind
paa disses Tverbaner.
Paa Plade 31 er vist endel Tegninger til Ind
redninger.
Fig. 1 tør være den almindelig bragte Form.
Fodertroen er her lagt ned i en udskaaren Kryds
buk af Planker, der er festet til Gulvet og Stol
perne foran Baasene. Bunden bestaar af en udhuggen
Træstok, og er forresten til Opklædning brugt 3 cm.
tykke Bord. I Midtgangen sees en Fodervogn, der
enten kan gaa paa selve Gulvet eller paa ophøiede
Jernbaneskinner
Fig. 2 er den i Udlandet mest bragte Form.
Troerne er lagt af dertil formede Trostene, og lige
ledes er Sten benyttet i Midtgangen.
Fig. 3 er igrunden kun en Modifikation af den
forrige ; istedetfor at der i Troerne og den ophøiede
Fodergang der er brugt Sten, er her benyttet Træ.
Fig. 4 er en Indredningsmaade for meget store
Fjøse, hentet fra C. E. Lofwenskjolds Landtmanna
byggnader. Ved Troernes lange, skraanende Yægge
holder Foderet sig her nede ved Bunden i disse, og
under Fodergangen er en Kanal for Våndet, hvorfra
dette gjennem Rør rinder ned i Troerne. Det er
en udmærket Anordning, men noget kostbar for
almindelige Fjøse.
Fig. 5 er i alt væsentligt den samme som
Fig 1, kun at Kreaturerne vender fra hinanden. Paa
den ene Side er vist en almindelig ophøiet Foder
gang med Tro af Sten, medens der paa den anden
Side er nedsænket Fodergang og Trætro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
