Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Den egentlige Udhusbygning - 2. Bygningens forskjellige Dele - Stalden (Plade 32)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Stalden.
Naar vi i det efterfølgende taler om Stalden,
er her udelukkende ment Stalde for Arbeidsheste,
idet intet Hensyn til Luxus- eller Herskabsheste er
tåget.
Ogsaa Stalden bør være i Besiddelse af omtrent
de samme Egenskaber, som er nævnt under Fjøset:
den maa være lys, luftig, rummelig, fri for Træk,
samt kjølig om Sommeren og lun om Vinteren. Og
det er nødvendigt, at disse Fordringer opfyldes, thi
intet af vore Husdyr er til den Grad afhængigt af
de Livsvilkaar, man byder det, som netop Hesten.
Vi ser, hvorledes en rigere Natur og en omhygge
ligere Pleie har fremkaldt Typer som Marskhesten,
Karrehesten i England, Væddeløbshesten m. fl., og
paa den anden Side ser vi som Resultatet af de
tarveligere Forholde Islandshesten, Steppehesten og
andre. Ogsaa i vore egne Egne finder vi netop det
samme; vi har paa den ene Side den store Gud
brandsdals- eller Østlandshest og paa den anden
Fjordhesten, der i sin Hjemstavn kun undtagelsesvis
nåar op til en Høide af over 140 cm. Men kommer
en af disse smaa, halv forkrøblede Fjordheste i en
yngre Alder over til de bedre stillede østlandske
Forholde, da kan ogsaa den under en omhyggelig
Behandling naa op til en Størrelse og Udvikling,
som næsten gjør den ugj enkjendelig, og som paa
det tydeligste viser, hvilke naturlige Anlæg der kan
holdes nede ved en stedmoderlig Røgt og Pleie.
Med Jordbrugets Fremadskriden i et Land følger
navnlig større Fordringer til Husdyrene; af Koen
forlanger vi mere Melk, af Faaret mere baade Uld
og Kjød og af Hesten mere Arbeide; men med vore
større Fordringer stiger ogsaa Husdyrenes Fordringer
til os, og navnlig er dette Forhold mellem Hesten
og Mennesket fremtrædende. Én trang, mørk og
kvalm Stald lader sig derfor under ingen Omstæn
digheder forsvare; man viser en Hensynsløshed over
for vort mest betyngede Husdyr, der — som Lofwen
skjold siger — «har Lyd for Glæden, men ikke for
Smerten», og denne Hensynsløshed gaar ikke ustraffet
hen; daarlige Stalde bliver uvilkaarlig de dyreste.
Ved Beliggenhed en tåges omtrent de samme
Hensyn, som er nævnt under Fjøset. Den maa saa
ledes ligge bekvemt til for Gjødselpladsen, saa Ud
transporteringen falder let. Hestegjødselen kan
blandes sammen med Kreatur- og Svinegjødselen,
hvilket vil være gavnligt for alle Sorter; undertiden
ønsker man dog at gjøre særskilt Brag af den og
vil derfor have den opbevaret for sig. Bestaar
Eiendommen saaledes af ensartet stiv Lerjord, øn
sker man Hestegjødselen fortrinsvis anvendt til Po
teterne, hvortil den vil være tjenligst, og den bør
da henlægges paa en saadan Maade, at den kan
tåges til dette Brug. I de efterfølgende Tegninger
til Udhusbygninger finder man ogsaa dels et dels 2
Gjødselsteder. Stalden maa ligge i Høladens umid
delbare Nærhed, saa Fodringen kan foregaa uden
Besvær. Indgangen lægges ikke gjerne direkte fra
det Frie, men helst gjennem en liden Gang, hvorved
Stalden bliver lunere. Ved større Stalde bør der
ogsaa lige ind til disse ligge et Foderkammer, hvor
Hakkelsen kan tilberedes og Kraftfoder opbevares.
Ligeledes forlanger man ofte en egen Sælebod, hvor
altsaa al Sæleredskab og andet mindre, Stalden til
hørende Inventar kan opbevares. Staldgangen vil
dog ved mindre og middelsstore Brug være fuldt
tjenlig hertil, og ofte ser man ogsaa, at Arbeids
sælerne ophænges inde i selve Stalden enten paa en
af Væggene eller paa Spiltougenes Bagstolper.
Dette er dog i det Hele mindre heldigt, da Luften
i Stalden er varm og fugtig, hvilket har en hurtig
Opraadning af Lædertøiet til Følge, og Sælerne bør
derfor om muligt opbevares etsteds udenfor. Ved
Vinduernes ’Anbringelse paa Væggene maa man nøie
tilse, at ikke Solen kommer til at stikke Hestene i
Øinene; sædvanlig stilles Hestene op i Rader, og
man ordner det saa, at Lyset kommer ind enten
fra Siden, eller helst bagfra. Endelig lægges Stal
den saaledes, at den kommer nogenlunde i Nærheden
af Redskabshus og Vognbod, og at Indgangen ven
der ud mod Gaardspladsen, saa der er fri Udsigt
til Døren saavel fra Drengestuen som fra et af de
mere benyttede Værelser i Hovedbygningen.
Størrelsen maa først og fremst rette sig efter
det Antal Heste, som skal rammes; dernæst maa
der sørges for, at enhver Hest faar fuldt tilstrækkelig
Plads saavel til at staa og ligge bekvemt paa Spil
touget som til at føres ud og ind, og endelig at
Fodring og Røgt kan foregaa saa let og uhindret
som muligt. Størrelsen er dog ogsaa afhængig af
den Maade, hvorpaa Spiltougene ordnes. Ved min
dre og middelsstore Gaardsbrug ordnes disse helst
i en Rad langs Stalden, medens det paa større
Gaarde kan være nødvendigt at stille dem op i 2
Rader og da enten vende dem mod en felles Foder
gang i Midten eller lægge dem med hver sin Foder
gang langs Væggen og have en felles Bagstald eller
Hestegang i Midten. Hvor man ikke kan faa dem
i en Rad, er vistnok det sidste heldigst, da det har
sine store Ulemper at have to særskilte Hestegange,
men paa den anden Side maa man da vende Raderne
saaledes, at Lyset kommer ind fra Siden af, thi
ellers vil Hestegangen blive mørk, og Lyset vil
falde ind i Hestens Øine. Vi skal her anføre endel
Tal’, som formentlig passende Maal for Stalde til
Heste af middels Størrelse, d. v. s. Heste 1,5—1,6 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
