Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Den egentlige Udhusbygning - 2. Bygningens forskjellige Dele - Stalden (Plade 32)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
høie. For de smaa Fjordheste kan Maalene ind
skrænkes noget, medens de for større Dyr bør faa
Fodergangens — for 2 Rader . . 2
Spiltougenes Længde og Fodergangenes Bredde
er forresten ogsaa afhængig af, hvorvidt Krybbe
eller Høhæk lægges ind i den ene eller den anden
af disse, men isaahenseende henvises til efterfølgende
Tegninger af forskjellige Slags Staldindretninger.
Spiltougets Bredde skal efter en gammel Regel være
lig Hestens Høide over Manken, men undertiden
knapper man lidt af paa dette Maal. — Et Spørgs
maal, som ogsaa kan komme ind her, er hvorvidt
man bør indrede Stalden for flere Heste end nødven
digt for Gaardens eget Behov. Man trænger ofte
at have et eller et Par Spiltouge ledige for frem
mede Heste, der kommer tilgaards, og disse kan
enten henlægges til Stalden eller til et særskilt
Rum udenfor denne. Ved ikke -altfor smaa Gaards
brug maa dette sidste anbefales, da det under saa
mange Omstændigheder alligevel kan være nyttigt
at have et særeget Rum. I Sygdomstilfælde f. Ex.
hænder det, at en Hest maa flyttes ud, og nåar en
Hoppe gaar med Føl, bør den være forskaanet for
Uroen i Stalden, hvorfor en saadan særegen Frem
medstald vil være til megen Nytte. Det maa der
for tilraades kun at bygge Stalden saa stor som
nødvendigt for Gaardens Behov og skilt fra denne
en særegen mindre Stald for syge eller fremmede
Heste.
De Materialier, der anvendes til Stalden, er
de samme som de, der benyttes i Fjøset: Graasten,
Mursten, Træ og for Vinduers og Krybbers Ved
kommende undertiden Jern. Til Vægmateriale her
er dog Graasten mindre tjenlig, da Luften i disse
gjerne vil blive noget tung, og Stalden i det Hele
mindre trivelig. Mursten er derimod übetinget det
bedste, dels fordi den er varig, og dels fordi man
ved Kanalerne i de hule Mure kan faa en udmærket
Ventilation. Bruges Træ i Væggene, iagttages de
samme Forsigtighedsregler, som er nævnt under
Fjøset, nemlig at forsyne Væggene vel med Stræk
fiske. Ogsaa Gulvet kan være af Træ eller Sten,
men det sidste er her mindre skikket. I Udlandet
ser vi rigtignok temmelig hyppig Stengulv anvendt
i Staldene, men Forholdene der er anderledes end
hos os. 1 vort strenge Klima bliver de kolde, Vån
det fryser paa dem i Vintertiden, og hvor det til
sine Aarstider gjælder at holde skarpskoede Heste,
er de saa omtrent utjenlige. Trægulv kan enten
gjøres paa almindelig Maade af 7 cm. tykke Plan
ker med Undergulv, eller hvor Gulvet ligger nede
paa Granden, af Kubber eller Plankestykker, der
stilles tæt ind til hverandre paa Enden helst oven
paa et Lerlag. Kubberne maa være nøiagtig lige
lange og firkantede, saa de passer vel til hverandre
og oventil danner en plan Flade; efterat de er satte,
overgydes Gulvet med kogende Stenkulstjære, hvori
strøes skarp Sand, og denne Blanding røres frem
og tilbage over Fladen, indtil alle Mellemrum er
opfyldte. Man faar altsaa etslags Træbrolægning,
der er meget varig, og, om man kan benytte Affal
det fra det øvrige Byggearbeide, heller ikke kost
bar. Hvad der under Fjøset er anført om Tag og
Vinduer, gjælder ogsaa her. og ligesaa, at man ved
Plantninger udenfor de sidste bør se til i Sommer
tiden at dæmpe Solstraalerne noget, hvorved ogsaa
Fluer og andre Insekter for en Del holdes væk.
Temperaturen i Stalden skal være noget lavere end
i Fjøset; B—lo Gr. C. vil være det mest passende,
og det gjælder at holde denne saa jevn som muligt.
Det er derfor nødvendigt, at den er vel forsynet
med Ventilationsapparater, der delvis kan staa aabne
om Natten, men ved i Forbindelse med Døren at være
vel lukkede om Dagen vil holde Stalden lun, indtil
Hestene efter endt Arbeide føres ind.
Af Indre eininger i Stalde er der 2 væsentlig
forskjellige Slags, nemlig saadanne, hvor Fodringen
foregaar oppe i selve Spiltouget, altsaa fra Bag
stalden af, og saadanne, hvor der er en egen Foder
gang foran Spiltougrækken. Begge disse Methoder
finder sine Talsmænd, men det indrømmes altmere,
at Fodergangen har et ikke lidet Fortrin ved den
Lethed, hvormed Fodringen kan foregaa. Til For
del for Stellet oppe i selve Spiltouget anføres, at
Hesten trives bedre, jo nærmere Mennesket kommer
i Berøring med den, men den er tungvindtere og
egner sig neppe for Stalde til mere end 2—3 Heste.
Bagstalden bør være lys og rummelig, saa Hestene
frit kan føres ud og ind; en Bredde af omkring
2,5 m. vil være mest passende, og bør her anbringes
et langstrakt Drikkekar med Tappekran langs den
ene Væg, foråt Hestene kan vandes, idet de føres
ud og ind til hvert Maal; det gjøres stærkest og
billigst af Mursten sat i Cement. Gulvet maa være
saadan, at det let kan holdes tørt, og er derfor ved
en særegen Gjødselrende skilt fra Spiltougene;
et passende Tillæg.
En Stodhingst Totalbehov . . . . . 15 m2
En Hoppe med Føl do
En Arbeidshest do
15 »
. . 11—12 »
Staldens Høide . . 2,5—3,0 »
Spiltougets Bredde . . 1,4-1,6 »
Spiltongets Længde
Spiltougets Fald
Gjødselrendens Bredde
. . 2,2—2,5 »
. . 5 cm.
. . 0,5—0,6 m.
Hestegangens — for 1 Rad . . . 2,2—2,5 »
Hestegangens — for 2 Rader . . 3,0 »
Fodergangens — for 1 Rad . . . 1,3—1,6 »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
