Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Den egentlige Udhusbygning - 2. Bygningens forskjellige Dele - Stalden (Plade 32)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
denne kan enten være ophøiet eller nedsænket (se
Fig. 1 og 2 Pl. 32), men ialmindelighed foretrækkes
det første, i hvilket Tilfælde den kan gjøres paa
den Maade, at 3 Stkr. Planker lægges langs Spil
tougenes Bagkant, saa den danner etslags bred og
lav Trappe op til disse. Spiltouget maa være saa
rummeligf, at Hesten kan finde en magelig Plads
baade i liggende og staaende Stilling; en Længde
af 2,2—2,5 m. og en Bredde af 1,4—1,6 m. er de
mest benyttede Maal; kun for meget smaa Heste
kan disse indskrænkes noget. For at holde det rent
i Spiltougene har man ofte givet disse et temmelig
stærkt Fald bagover, men den skjæve Stilling, som
Dyret derved kommer til at indtage, forrykker Le
gemets naturlige Tyngdeforhold og er ogsaa over
flødig, da et Fald af 1/$ oer fuldt tilstrækkeligt for
Renlighedens Skyld. En anden næsten ligesaa
almindelig Feil er det at borttage en Del af Spik
touggulvet forrest imod Krybben og erstatte dette
med fugtig Ler eller Kogjodsel i den Tro, at Hestens
Forhøver derved bedre skal bevares. Blev de til
enhver Tid holdt ordentlig fyldte og passe fugtige,
vilde dette for en Del være Tilfældet (rigtignok paa
Renlighedens Bekostning, thi Hesten vil altid sparke
dem tomme), men nåar de forsømmes i saa Maade,
er de meget mere til Skade end til Gavn. Bliver
Hoven for tør og sprød, vil den meget bedre bevares
ved at smøres med Olie eller Fedt end paa den an
førte Maade. Bolkene i Spiltougene bør ikke være
for høie, hvorved Stalden bliver mørk, og Oversigten
tabes; 1,3 m. bagtil og 1,6 fortil kan være passende;
vil man forsire dem noget og hindre Hestene fra at
bides over Bolken, kan man fra deres Overkant og
op til Tåget sætte et Sprinkelværk. Med Hensyn
til Fodringen kan denne for Tørfoderets Vedkom
mende foregaa enten fra Hække eller fra Krybber.
Tidligere brugte man mest Hække, der gik tvert
over Spiltouget og skraanede ind i dette ; nu lader
man gjerne Hækkens Forside staa lodret, men Bag
siden skraaner ind i Fodergangen. Tillige anbringes
den nu meget lavere end før, saa Hesten slipper at
løfte Hovedet saa høit op, hvilket ingenlunde er
naturligt, men tvertimod besværliggjør Foderets Op
tagelse. Omtrent i Høide med Hækkens Underkant
og ned til Gulvet anbringes en skråa Bordvæg ind
i Spiltouget, og paa dette falder det Foder ned og
føres tilbage til Fodergangen, som ellers vilde træk
kes ned i Spiltouget og herfra komme over i Gjød
selen. Til at give Hakkelse, Havre etc. bruges en
Skuffe, som kan skyves ind og trækkes tilbage, nåar
den ikke benyttes. At have noget særeget Vand
basin fremme i Spiltouget er ikke heldigt, da He
stene vænner sig til at æde alt Foder blødt, hvor
ved de bliver stormavede og tunge. Paa Reiser og
ved Hvile ude i Skov og paa Jorder kan de ikke
altid faa denne sin tilvante Fordring tilfredsstillet,
og de kommer da til at vantrives. Hesten bør van
des til bestemte Tider af Dagen (i Stalden i det
nys omtalte Kar) og forøvrigt nægtes Vand. De
forskjellige andre Indredningsmethoder skal nærmere
beskrives ved Tegningerne til Stalde. For at sikre
Hestene fra at komme løs og derved anrette Skade
bør der fra Stolpe til Stolpe bag Spiltougene være
et tykt Toug med en Jernløkke i den ene Ende og
en Krog i den anden, saa det ved at trækkes op
hindrer Hesten fra at træde tilbage: Hvor man
driver paa Hesteopdræt, maa man have en Følbox
i et af Staldens Hjørner, og denne kan være
2,3—2,6 m. i Firkant og saaledes indredet, at Fo
deret kan gives, uden at man nødes til at gaa op i
Boxen. Opbindingen kan foregaa paa flere Maader,
nemlig ved Fodbaand, Grime og Halsring. Den
første er den letvindteste, men kan være farlig i
Ildebrandstilfælde. Da Hesten helst lægger sig paa
høire Side, bør Fodbaandet paasættes venstre For
ben, og man passe vel paa, at Lænken ikke her bliver
saa kort, at Hesten ved at lægge sig ikke kan ind
tage en bekvem Stilling; selvfølgelig maa det være
saa stærkt og vel festet, at man ikke risikerer, at
Hesten slider sig. Bruges Grime, gjøres denne ret
test saaledes, at den kun ved at ispændes et Mund
bid med et Par korte Remme kan gjøre Tjeneste
som Bidsel. Grimeskaftet eller Lænken festes saa
høit, at ikke Hesten kan faa noget af Forbenene op
i denne. Til Hingste og Ungheste brages helst 2
Lænker, en i hver Side med et Lod i Enden, der
glider op og ned i en Rende paa hver Side af Spil
touget. Denne Opbindingsmaade giver Hesten fuld
Frihed i Bevægelserne, og derved at Loddene holder
Kjæderne i en vis Stramning, kommer Benene ikke
saa let over.
I enkelte Stalde haves fra Gangen af 2 sær
skilte Døre, en til Bagstalden og en anden til Foder
gangen; det almindeligste er dog at have blot den
første og saa levne Plads aaben enten ved Spil
tougsrækkens Midte eller ved den ene Væg, hvor
man kan komme frem til Fodergangen. Gives denne
Plads en passende Bredde — 1,2 m. —, og man for
syner den med en Dør af 1—1,3 m. Høide, vil dette
Rum for enkelte Tilfældes Skyld kunne benyttes
som Spiltoug, idet man tager en med et Par brede
Jernkroge forsynet Kasse og hænger den over Dø
rens Overkant; denne gjør da Tjeneste som Krybbe.
Dørene til Stalden bør have en Høide af 2,2—2,5
og en Bredde af 1,3—1,5 m. Da det ofte kan være
nødvendigt for Varmens Skyld at faa en stærkere
Udluftning af Stalden, bruger man at dele Døren
efter Høiden i 2 Stykker, saa den øvre Del kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
