Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Den egentlige Udhusbygning - 2. Bygningens forskjellige Dele - Stalden (Plade 32) - Sauefjøset (Plade 35)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
aabnes, medens den nedre er lukket. Døren bør
slaa udåd og kunne holdes fast til Væggen for
Brandtilfeldes Skyld. Og endelig maa man se til
at holde Stalden fri for alle Ujevnheder og Frem
spring, mod hvilke Hestene ved at være urolige kan
støde sig og tåge Skade.
Plade 32 viser flere forskjellige Slags Spiltoug
indredninger.
Fig. 1 er den foran beskrevne Indrednings
maade; a er Spiltouget seet fra Siden, b Forpartiet
seet ovenfra i dobbelt Maalestok og c Hakkelse
skuffen i do. seet fra Fodergangen og Siden. Hø
hækken staar her vertikal og gaar over noget af
Spiltougets halve Bredde. At lade den skraane ind
i Spiltouget er altid mindre heldigt, da Støv og
Rusk let kan falde Hesten i Øinene. Hækken gjø
res felles for 2 Spiltouge og maa være saa stor, at
den rammer tilstrækkeligt Natfoder. Hakkelse
skuffen glider i 2 Falser og kan trækkes tilbage
til den i a punkterede Stilling, nåar den ikke be
nyttes; den maa engang imellem ordentlig vadskes
og kan tåges ud i Foderkammeret, nåar den skal
fyldes med Hakkelse.
Fig. 2 viser en anden Indredning, der har det
tilfelles med den foregaaende, at Skuffen kan ud
tages, nåar Hakkelsen skal tilberedes. Høet gives
her i en meget lavt anbragt Hæk, og det Hele
overdækkes med et Bræt, hvori er udskaaret Huller,
og som om et Par Hængsler kan slaaes op til Stol
perne og her fastholdes med en Klaf, nåar Høet
skal ombyttes eller lægges i Hækken. a er Spil
touget seet fra Siden, b fra Fodergangen og c oven
fra i dobbelt Maalestok; d viser et Tversnit af
Bolken. Efterat man har fældt ind et Bord paa
Høikant i begge Stolperne og lagt den første Planke
eller Tilje i Gulvet, reises nu Bord Kant i Kant
ind til disse, deretter lægges et Bord parallelt med
det første; alle Ender afskjæres, og over disse læg
ges et tredie lidt tykkere Bord. I Gulvet paa den
anden Side af Bolken kommer en Planke, saa Bor
dene i denne klemmes og finder Støtte mellem Til
jerne. Bolke af vertikale Bord er stærkere end af
de almindelig bragte horizontale. Gjødselrenden,
som paa He øvrige Tegninger er ophøiet, er her for
sænket.
Fig. 3 viser den i Danmark mest benyttede
Form for Spiltouge til Arbeidsheste. Man har her
ingen anden Bolk end en Spilbom, som for- og bag
til er tappet ind i Stolperne og ligger henimod
Midten an paa 2 andre kortere Stolper. Alle disse
er nedentil festet i et Fodstykke, som for at ligge
fast gaar 3 —5 cm. ned i Brolægningen, der her
danner Spiltougets Gulv. Istedetfor Fodstykket bru
ges ogsaa Stolpesten, og til Krybben, som gaar
tværtover Spiltouget, er festet en Jernbøile, hvori
Opbindingen foregaar.
Fig. 4 er den almindeligst benyttede Form;
Høet gives her i en stor Plankekrybbe, og ned i
denne sættes ogsaa en Hakkelseskuffe. Der følger
den Ulempe med den, at Hesten vil puste Høet
varmt, at Hakkelsen fra Skuffen rodes over i Høet*
og det hele derpaa surner, hvis ikke en streng Renlig
hed iagttages.
Fig. 5 viser en Indredningsmaade af Spiltouge
for Arbeidsheste. Foderkrybben er her meget stor
og ligger kun 20 cm. over Gulvet; herved opnaaes,
at Hesten ikke saa let puster Høet varmt, og at
følgelig mindre vrages. Hakkelseskuffen staar paa
et Bret, der er anbragt over Foderkrybben i dennes
ene Ende; den er paa 2 Kanter forsynet med Skraa
bord indad for at hindre Hesten fra at rode Hakkel
sen ud.
Sauefjøset.
De Hensyn, som gjør sig gjældende ved dette
Rums Beliggenhed, Størrelse, Udstyr m. v., er i høi
Grad afhængige af den Betydning, Saueholdet har
ligeoverfor den hele Gaardsdrift. Baseres saaledes
Gaardsdriften for en væsentlig Del paa Saueavl,
maa de efterfølgende Anvisninger tillægges en ganske
anden Vægt, end hvor det kun gaar ud paa at for
syne Huset med det fornødne Kvantum. Kjød og
Uld; i sidste Tilfælde kan det ofte være nok at af
panele endel af Fjøset eller Svinehuset for de faa
Stykker, som holdes, men at placere dem i noget af
disse Rum uden fuldstændig Skillevæg fra Gulv til
Tag er dog aldrig at anbefale. Under disse Om
stændigheder bør det dog ligge Fjøset saa nær som
muligt for at lette Fodringen, idet Fjøspersonalet
oftest har Røgten her.
Da der ikke er noget, som Sauene mere afskyr
end en fugtig eller vaad Grund, maa man ved Valg
af Byggeplads tåge Hensyn hertil og om muligt hen
lægge det til en Grasbakke. Maa alligevel en leret
og vandsyg Grund benyttes, draineres denne først
omhyggelig med mange og dybe lukkede Grøfter.
Det er en Særegenhed ved Sauefjøset i Modsætning
til Fjøs, Stald og Svinehus, at man ikke daglig
skuffer Gjødselen ud, men lader den blive liggende
under Dyrene fra Høsten til Vaaren, og derfor be
høves intet Hensyn at tåges til dets Beliggenhed
til Gjødselpladsen. Forøvrigt maa det, som de fore
gaaende, være lyst, luftigt og rummeligt Det er
endnu almindeligt at have Sauefjøset temmelig mørkt,
men dette er noget, som straffer sig selv, da det
ved Erfaring er tilstrækkelig godtgjort, at Ulden
ligesaalidt som Planterne kan udvikle sig i Mørke;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
