Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Den egentlige Udhusbygning - 2. Bygningens forskjellige Dele - Hølader - Siloer (Plade 23)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
kan faa pakke sig ordentlig; mange og smaa Hørum
er høist uøkonomiske, da Foderet her aldrig faar
synke noget sammen.
Med Hensyn til det Materiale, som benyttes
i Høladerne, bruges hertillands saagodtsom ude
lukkende Træ. Sten bliver for det første meget
dyrere, og dernæst er den ogsaa mindre tjenlig, idet
Væggene holder sig mere raa og fugtige, saa Fode
ret har lettere for at tåge Skade i en Sten- end i
en Trælade. Tidligere brugtes mest Lader af Lafte
værk, men siden Træmaterialierne steg i Pris, er
man i den senere Tid begyndt at bruge Bindings
værk med Bordpanel, der paa de fleste Steder bli
ver billigere og fuldt ud ligesaa gode. Man kan
da enten bruge saakaldt Tømmermandsklædning,
d. v. s. Bordklædning med Over- og Underliggere,
eller Paneling med Bord Kant i Kant. Den sidste
bliver mindre tæt for Regn og Snedrev, men det
har af Erfaring vist sig, at dette ingen Ulemper
har medført; tvertimod slaaes ofte Bordene paa med
en Smule Mellemrum, almindelig 1 cm., og Laden
vinder derved i Luftighed. Bruges noget raa Bord,
slaaes disse paa med Kanterne tæt ind til hinanden,
og de vil da krympe saa meget, at der bliver en
passende Aabning. Luftighed er en god Ting i
Laderne, og for at forøge denne er det tjentligt at
anbringe paa Panelvæggens Inderside Skyvelemmer,
som kan aabnes eller lukkes efter Behag. Der
bruges tildels at lade dem gaa paa Hængsler eller
bevæge sig om en horizontal dreiebar Stang, men
lettere, varigere og billigere bliver det at lade dem
gaa i Falser oventil og nedentil. Kan man skaffe
stærke Lufttræk ind i Huset, kan ofte halvraat Hø
og Korn tørkes her, og ved disse Skyvelemmer skaf
fes desuden Lys ind. For at opnaa det samme
bruges ogsaa tildels persiennestillede Bord tvertover
Aabningen ; disse tager sig bedre ud, men er noget
kostbarere og senere at lukke og aabne end Skyve
lemmerne. Ved Høladerne er videre at iagttage, at
ingen Fugtighed kan trænge ind i Høet nedenfra;
ligger saaledes Høladens Bund ned til Granden,
maa Gulvet løftes noget op fra denne, dels foråt
ikke Træværket skal raadne, og dels foråt Foderet
kan beskyttes mod Grundvandet, der kan trække
sig langt op igjennem en tætpakket Fodermasse og
fremkaldte Raaddenhed eg Mugning.
Siloer.
Medens man tidligere ved Tørring i fri Luft
gjorde Græsset holdbart til Vinterfoder for Heste,
Kreaturer og Faar, har man i den senere Tid ind
ført en anden Methodo, nemlig at pakke det sammen
i raa eller halvtør Tilstand, hvoretter det under
kastes en stærk Presning. Ved denne hindres Luf
tens Adgang til de indre Dele af Massen, som nu
undergaar en langsom Gjæring. Kunsten bestaar i
at lede denne saaledes, at Produktet — Ensilage
kaldet — bliver et for Dyrene baade nærende og
velsmagende Fodermiddel. Den kan tilberedes enten
i aabne Stakke eller i lukkede Siloer, af hvilke den
første Methode har den Fordel, at Anlægskapitalen
bliver meget mindre. Den bestaar i Anskaffelsen
af et solid Underlag, Skrueapparatet med Spær
hager, Staaltraadtouge eller Trodser og undertiden
Overdækning. Paa den anden Side maa man ved
Friluftsensilagen kunne skaffe et meget stærkere
Pres end ved de lukkede Siloer, men der gaar mere
tilspilde som übrugbart. Methoden passer neppe over
alt hos os, og da den heller ikke kommer ind under
Bygningsvæsenet, forbigaaes den her.
Af Siloer findes der nu i England, if. sidste
Jordbrugsstatistik 2825, og dette beviser, at Me
thoden her har vundet almindelig Anerkj endelse.
En god Silo skal være baade luft- og vandtæt og
ikke tillade den ydre Temperatur at faa nævne
værdig Indflydelse paa Massen indenfor Siloens
Vægge. De kan bygges af Træ eller Sten, i første
Tilfælde af pleiede Planker og med dobbelte Yægge
med en Smule Mellemrum, der saa senere pakkes
med Ler eller Sand. Træsiloerne er dog ikke meget
varige og desuden vanskelige at faa lufttætte, saa
de af denne Grund kun bygges, hvor Sten er vanske
lig at opdrive. Det Materiale, som oftest benyttes,
er Mursten, Graasten eller Beton, og af disse vil
den første under almindelige Forholde hos os blive
den billigste og bedste.
Ved Beliggenheden er man ikke saa stærkt
bundet til. nogen bestemt Plads i eller ved Udhus
bygningen, som Tilfældet er med flere af de øvrige
Rum; de kan opføres under felles Tag sammen med
disse, eller de kan bygges for sig selv ude paa
Marken. I Regelen vil det dog være bekvemmest
at anlægge den inde i selve Udhusbygningen og da
helst saa nær Fjøset som muligt, for at undgaa den
daglige Transport i Vintertiden. Bygges den uden
for Udhusbygningen, maa der sættes Tag over den,
og dette maa ikke komme den øvre Kant nærmere
end 1 Meter, saa der bliver Plads for Folkene at
arbeide paa dens Top under Fyldingen.
Gjennemsnitsstørrelsen af de engelske Siloer er
80 m.3, og den mest passende Dybde angives til
5—6 m.; man faar da en Bundflade af 13—16 m.2,
og denne kan være kvadratisk eller rektangulær.
Selvfølgelig findes Siloer baade større og mindre,
lige fra den halve til den dobbelte Størrelse. I de
meget smaa Siloer har det dog vist sig vanskeligt
at faa god Ensilage, især hvis Dybden gjøres nævne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
