Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Den egentlige Udhusbygning - 2. Bygningens forskjellige Dele - Siloer (Plade 23) - Kornlader - Tærskelaaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
værdig mindre end den anførte. Paa den anden
Side har man fundet det fordelagtigere at bygge
flere Siloer af midlere Størrelse fremfor at gjøre
den ene altfor stor. Man regner almindelig, at en
Ton Ensilage optager 1,6 m.3 Rum i Siloen, og alt
saa skulde en saadan paa 80 m.3 rumme 50 Tons.
Dette vil igjen modsvare ca. 16 Tons Hø, da tørt
saadant i Vægt vil forholde sig til raat Græs eller
Ensilage (Græsset taber intet af sin Vægt ved at
omgjøres til Ensilage) som 1: 3. Sættes videre
Gjennemsnitsavling af Græs eller Grønfoder til
1200 Kg. eller 400 Kg. tørt Foder pr. Maal, skulde
en Silo af nævnte Dimensioner kunne tåge Avlingen
fra 40 Maal. Da Massen imidlertid under Modnin
gen synker adskilllig — Vs—V* af Høiden — maa der
gjøres et Tillæg af 20–25 pCt. Man kan derfor i
Praksis beregne, at Siloen bør have et Kubikindhold
af omtr. 2,5 m.3 for hvert Maal Græs eller Grøn
foder, som agtes benyttet til Ensilage.
Som nævnt bør Bund og Yægge -være saavidt
muligt luft- og vandtætte og dertil i plane, jævne
Flader. Opføres den af Mursten, bruges til Yder
væggen V/z Stens Mur, og baade Bund og Sider
pudses omhyggelig med Cement. Hjørnerne mures
helst brudte, foråt ikke Luften i de skarpe Kroge
skal ved ufuldkommen Pakning trænge ind og øde
lægge Massen. Med en Høide af 5—6 m. vilde det
ofte være forbundet med Vanskelighed baade at faa
fyldt og tømt den, og man anbringer derfor gjerne
paa den ene Side en liden Aabning eller Dør, ca.
0,8 m. bred og 1,2—1,5 m. høi. Naar Siloen er
fyldt, tættes denne omhyggelig enten med en tæt
Bordvæg, hvori alle Sammenføininger kittes, og der
næst overklistres med et limet, lufttæt Papir eller
bedre mures til med cementblandet Murbrug. Silo
ens Bund sænkes helst noget ned i Granden, saa at
dens Top ikke kommer til at rage for høit op.
Bygges den inde i selve Udhusbygningen, ordner
man det saa, at den let og bekvemt kan fyldes fra
Kjørebroen.
Paa Planche 23 sees indlagt en Silo.
Kornlader.
Disse stiller omtrent de samme Fordringer, som
er nævnte under Hølader, men hertil kommer, at
de maa placeres rundt omkring Tærskelaaven paa
en saadan Maade, at Kornets Atlæsning falder let,
og at der atter falder kort Transport paa det, nåar
det skal føres hen til Tærskemaskinen. Medens
man dog ved Høladerne lagde betydelig Vægt paa
fra Høiden at kunne slippe Foderet ned i Laden, er
man ikke ved Kornladen saa strengt bundet ved
dette Hensyn, thi foråt Kornet skal være let at
tåge igjen, maa det lægges lagvis ind i Stakken,
og da maa ogsaa Baandene tåges ordentlig ud af
Læsset og henkastes, hvor de skal lægges; man
kan ikke som ved Høet vælte hele Læssets Indhold
ned i Laden, hvor det bliver liggende uordnet, ind
til Tærskningen skal begynde. Man vil derfor nødig
have, at Kornladens Bund skal ligge mere end 3 m.
lavere end Kjørebroen eller Tærskelaavens Gulv,
da ellers Opstikningen af Kornet bliver for besvær
lig. Under Hølader er nævnt, at det var nødven
digt at skaffe tilstrækkelig Luft ind, og dette gjæl
der endnu mere her; af Skyvelemmer i Væggen bør
der være saa mange, at man faar en rigelig Luft
strøm. I regnfulde Høster hænder det, at en større
Del af Kornavlingen bliver mere og mindre ødelagt,
men har man da indrettet sig saaledes, at Kornet
ogsaa for en Del kan tørkes inde i Hus, kan man
da iallefald sikre sig Sædekornet, og man bør saa
meget mindre forsømme dette, som den Forøgelse i
Omkostningerne, disse bringer, er omtrent lig 0.
For i saadanne Tilfælde at nyttiggjøre Rummet i
største Udstrækning fæstes Hæsjestænger til Stol
per og Skraabaand, og paa disse hænges da Kornet
op. Gulvet i Kornladen maa være tæt, saa intet
Korn gaar igjennem, og saa glat, at det kan gjøres
ordentlig rent. Undertiden lægges det ogsaa uden
videre ovenpaa Foderet i Høladerne, hvor disse lig
ger bekvemt til.
Ved Beregning af Størrelsen kan man gaa ud
fra, at en Ton utærsket Vaarsæd trænger af Lade
rum 7og en Ton Vintersæd 9 m.3 Man gaar alt
saa ogsaa her ud fra Læssenes Antal og Vægt, men
holder sig altid paa den sikre Side. Da Antallet
af Hektoliter tærsket og renset Korn tør være mere
givet. anføres, at for hver Hektoliter Vaarsæd kræ
ves af Kornrum ca. 2—3 og af Vintersæd 4—5 m.3
efter Foldrigheden.
Tærskelaaven.
Dennes Beliggenhed, Størrelse og Indredning
vil være helt forskjellig, alt ettersom Tærskningen
sker med Damptærskemaskine, Hestetærskemaskine
eller med Pleielen. Som almindelig Fordring for
alle Tilfælde gjælder dog, at den ligger omgivet af
Kornladerne, saa Transporten af den utærskede Sæd
bliver kort, at Halmen og det udtærskede Korn let
kan udtransporteres, og at der er tilstrækkeligt Rum
til, at Tærskningen kan foregaa raskt og uhindret
af Omgivelserne. Da Brugen af Dampmaskine i en
kelte Distrikter har faaet en forholdsvis stor Ud
bredelse, selv paa mindre Gaarde, skal Laaver, kon
struerede for saadanne, først omtales. Ved Bereg
ning af Rummet gaar man ud fra, at Tærskeværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
