Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Anden Afdeling
- Meierier (Plade 39—44)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
*
være et særlig afdelt Rum for det. Smørret maa
under Opbevaringen staa i kold, ren Luft og ikke
udsættes for store Temperaturforandringer.
Ysteriet. I de ældre Meierier ser man ofte,
at Ysteriet foruden til Ystning ogsaa bruges til
Mysekogning og til Maskin- og Kjedelrum for der
ved at gjøre Bygningen mindre og billigere og for
at spare paa Folkehjælp. Denne Ordning medfører
dog saa mange Ulemper paa Grund af Damp, Olie
lugt og Kulstøv, at den ikke kan anbefales. I Yste
riet bør kun selve Ostelavningen, Presningen og i
mindre Meierier Rengjøringen foretages. Ved Siden
af Ysteriet opføres en mindre Bygning af Sten, som
deles i 2 Rum. I det ene opstilles Mysepanden og
i det andet Maskine og Kjedel. Gjennem en aaben
Rende ledes Mysen fra Ystekarret til Mysepanden,
hvorved al Transport undgaaes. Gulvet i Ysteriet
og Mysekogeriet bør under alle Omstændigheder
være af Beton eller tilhugne Heller. Paa samme
Maade, som under Bryggerhusene omtalt, bør det
have en svag Heldning fra 3 Kanter hen til en
Rende i Midten, gjennem hvilken alt Skyllevand kan
rinde bort af sig selv. Da der i disse Rum altid
vil samle sig en stor Mængde Damp, maa der sør
ges for en rigelig Ventilation, og i Mysostkogeriet
maa man have en egen Damppibe, der enten faar
sin Plads ved Siden af Røgpiben eller bedre mellem
2 saadanne. Ysteriets Størrelse lader sig ikke be
stemme paa samme Maade som Melkestuen. I Praxis
regner man dog for tilstrækkelig et Grundareal af
30 m 2 for det første 1000 Liter Melk, som daglig
indbringes, med et Tillæg af 10 m 2for det andet og
5 for hvert overskydende 1000 Liter. Mysekogeriet
gjøres ligesaa stort som Ysterummet, og her opstilles
ogsaa Mysostrøreren, foråt man i Meieriet kan blive
fri for den gjennemtrængende Lugt, som udvikles un
der Røringen, og som let kan skade Melken og Pro
duktérne.
Ostekammer og Ostekjælder. I Meierier,
hvor der kun ystes Magerost, har man kun Brug for
Ostekammer. Ystes derimod ogsaa Fedost, maa der
Kjælder til. Da fersk og moden Ost ikke fordrer
samme Temperatur og Fugtighedsgrad, bør man al
tid have to Osteværelser, der begge maa kunne op
varmes. Da det her netop gjælder at kunne holde
Varmen jævn baade Dag og Nat og ikke for stærk
paa et enkelt Punkt, passer hertil fortrinlig store
Stenovne. For at skaffe den nødvendige Fugtighed
i Osteboden mures Stenovnen saadan, at der paa
den bliver Plads til en Vandgryde, hvorfra Vand
stadig kan fordampe under Fyringen, eller man leder
fra Kjedelen Damp til en Vandbeholder, som er op
stillet i Osteboden. Ved Beliggenheden er at iagt
tage, at det kommer Ysteværelset saa nær som mu
ligt, saa Transporten herfra ikke bliver besværlig,
at det ikke kommer i direkte Forbindelse med Melke
eller Smørkammer, saa den af Ostene udviklede
stærke Lugt kan trænge ind her, at det ikke faar
Vindu mod nogen Solside, uden at dette iallefald er
skygget af Træer, og endelig ikke er udsat for Træk.
Ostekammerets Størrelse er afhængig af den
Melkeniængde, som daglig tilflyder Meieriet, og det
Slags Ost, som produceres. Ved vore Meierier til
virkes enten Fedost eller Magerost og Mysost. Af
1000 Liter nysilet Melk kan nemlig paaregnes enten
90—100 kgr. fersk Fedost -f 60—65 kgr. Mysost
eller af Magerost 65—70 kgr. og af Mysost det
samme som efter Fedost. Da endvidere Fedosten
kræver den dobbelte Lagringstid af Magerosten, kan
man regne, at Rumbehovet for disse forholder sig
som 5—3. Her gaar vi imidlertid ved Rumbereg
ningen ud fra, at Meieridriften er baseret paa Til
virkning af Smør, Magerost og Mysost. Som nævnt
vil man af 1000 Liter Melk faa op til 70 kgr. Mager
ost og ca. 60 kgr. Mysost. Tænker vi os videre, at
Magerosten tilberedes i Størrelser paa ca. 25—30
kgr., vil man altsaa faa 2—3 Stkr. pr. Dag; en cir
kelrund Ost af denne Vægt har en Diameter af ca.
43 cm. og en Høide af ca. 10 cm., og idet Ostene
paa Hylderne bør have en Afstand af 7 cm., hvor
ved enhver saadan Ost kræver en Hyldeflade af 0,25
m
2
og altsaa 2—3 Stkr. Oste 0,5—0,75 m2. lalmin
delighed lægges dog 2 og 2 Oste ved Siden af hin
anden, hvorved Hylderne faar en Bredde af 1 m.,
og den daglige Længde, som udkræves, bliver altsaa
0,5—0,75 m. Sættes videre, at Osten bør kunne be
handles i Ostekammeret i 120 Dage, trænges en sam
let Hyldelængde af 60—90 m. Hylderne sættes i
Rader over hinanden, saaledes at der bliver 0,3 m.
Afstand mellem hver, og der kan da passende blive
6 Stkr. i Høiden. Disse 6-dobbelte Hylderækker
faar da en samlet Længde af 10—15 m. pr. 1000
Liter Melk, hvilke kan inddeles i mindre Længder
passende efter Ostekammerets Form. Med den ene
Ende støder Hylderne op til en Væg, og med den
anden gaar de frit ud i Rummet; der maa være en
Gang af 0,8 m. Bredde mellem Hylderne og ligeledes
mellem disse og Væggen. I nærværende Tilfælde
vil Hyldefladerne optage en Grundflade af ca. 15
m.2 og Gang 18 nr.8, tilsammen 33 m.2 Hertil gjø
res noget Tillæg for Plads for et . Bord, hvorpaa
Ostene kan skrabes, til Salt, Løbe, Farve m. m.
altsaa det hele ca. 40 m.2 Hylderne tilvirkes af
tykke høvlede Bord, saa de bliver fuldkommen slette,
og bedst er, om de indrettes saaledes, at Pladerne
i Stilladserne er løse, saa de engang imellem kan
tåges ud, vaskes og overstryges med Kalkvand.
Ostene bør i den første Tid vendes og ettersees hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 5 01:44:25 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bygland/0145.html
