Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - 1. Regnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
ropt skjellsord efter henne i tre år; hun svarte dem
aldri.
Don Juanito blev hos dem en time og satt og så
dem arbeide. De grov rød jord vekk og la sort jord
øverst, og støttet sengene op med bambusrør og
grov renner for regnet. Det vilde sette inn om en
måned.
Da han steg til hest igjen, løftet de hodet og rettet
ryggen over hakkene. De smilte. En av dem sa:
— For en varme, patron.
Og don Juanito vendte sig på hesten og så op mot
gressgangene. Det var dis over høidene.
— Du har rett, svarte han. Brisen er stilnet, det
er en lummer dag. Men enda går du med teppe om
maven?
Og indoene lo.
Patron, sa de, det er skikken.
Så red don Juanito videre og gjorde sin runde,
mens dagen blev hetere og hetere; det var en stekende
varme selv under de høie skyggetrær, og ingen vind
— først ved middagstid var han tilbake hos folkene
ved planteskolen. Da hadde mennene trukket skjor-
tene av for varmens skyld, og også kvinnene arbei-
det med naken overkropp i solen. Men mennene
hadde beholdt sine små sorte tepper om maven.
Don Juanito bandt tøilene op på hesten og gav
den et slag av ridepisken. Ingen forundret sig over
det, hver dag travet potroen hjem til stallene med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
