Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hallo, Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EARLY SNOW
sla Lo CASSOIN,
Fransk-kanadisk landsby malet af A. J. Casson
Hallo, Danmark
Den fgrste juli er det Canadas
fédselsdag. For 82 ar siden pa denne
dag skabtes det, vi kalder ‘The
Dominion of Canada”, idet provin-
serne Ontario, Quebec, New Bruns-
wick og Nova Scotia forenedes under
en federal regering i Ottawa. Senere
fulgte Manitoba, Prince Edward
Island, British Columbia, prærie-
provinserne Saskatchewan og Alberta
og den 31. marts i år Newfoundland.
Sammen med distriktet Yukon og
Nordvestterritorierne dækker de ti
provinser et område pa ti millioner
kvadratkilometer. Canada er således
verdens nestst¢rste land.
Det var franskmanden Jacques
Cartier, som i aret 1535 opdagede
Canada, og det var hans landsmand
Samuel de Champlain, som i Aret
1608 grundlagde byen Quebec og
dermed den f¢grste franske koloni. Da
englenderne i 1759 erobrede landet,
var tallet pa den franske befolkning
omkring 80.000. Efterkommerne af
disse 80.000 teller i dag mere end fire
millioner mennesker, af hvilke over
en million bor i De Forenede Stater.
I 1775 udbréd den amerikanske
revolution. Under George Washington
vandt de tretten kolonier mod syd
deres uafhængighed af England. Men
der var tusinder af kolonister i den ny
16
republik, som ikke #nskede at opgive
deres britiske borgerskab; loyalister
kaldtes de. De forlod den jord, det
havde kostet dem sa megen mgje at
rydde, og under store ofre og be-
sværligheder gjorde de rejsen mod
nord til Canada eller til de kolonier
ved atlanterhavskysten, som i dag
er de canadiske provinser New Bruns-
wick og Nova Scotia.
Ârene gik, og den store republik .
mod syd voksede sig stærkere og
sterkere. Canada og atlanterhavs-
provinserne forstod nu, at enten
matte de sta fast ved hinandens side
eller blive opslugt en efter en af De
Forenede Stater. De enedes derfor
om en unionslov, som dronning Vic-
toria underskrev i året 1867. Ordly-
den begynder således: ‘‘Provinserne
Canada, Nova Scotia og New Bruns-
wick skal danne et dominion under
navnet Canada.”’ Det canadiske
dominion blev således fddt den förste
juli 1867. En af stifterne, Thomas
d’Arcy McGee, udtalte: "Jeg ser i en
ikke fjern fremtid een stor nation i et
land, der strekker sig fra hav til
hav.” Hans profetiske ord er blevet
opfyldte. Som en kede spender
Canadas ti provinser nu fra Atlanter-
havet til Stillehavet. De har hver
deres egen regering og parlament,
medens byen Ottawa er sædet for den
federale regering og det federale
parlament. Der er en vis lighed med
systemet 1 De Forenede Stater: For-
svar, postvesen og immigration ligger
for eksempel inden for den federale
regerings omräde, medens provin-
serne har deres lokale love, deres egne
undervisningssystemer o. s. v.
I de 82 ar, der er gâet, siden Canada
fgdtes som nation, har landet gen-
nemgaet en enestaende udvikling, og i
dag star Canada kun tilbage for De
Forenede Stater og Rusland i produk-
tionsevne og naturrigdomme. Aldrig
har en sa forholdsvis lille befolkning
spillet en mere betydningsfuld rolle i
verdenssamfundet, end Canadas 13
millioner ggr i dag.
I Eg MR a ro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
