Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hallo, Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Canadas premierminister, Louis St. Laurent,
hvis budskab til danske lyttere vi bringer i
anledning af Canadas Dominion Day den 1.
juli. Premierminister St. Laurent var en af
provinsen Quebecs mest fremtrædende sagfgrere
og havde ikke beskeftiget sig med politik,
indtil han under krigen blev opfordret til at
indtrede 1 regeringen som justitsminister. Da
Mackenzie King trak sig tilbage 1 1948 blev
St. Laurent premierminister. Hans fader var
fransk-canadier og hans moder engelsk-cana-
dier, og han nyder i usædvanlig grad begge
folkegruppers tillid.
Hallo, Danmark
Jeg benytter med glede denne
lejlighed til en udtalelse i anledning
af Canadas fodselsdag. Den forste
juli fejrer vi 1 Canada den dag i 1867,
da de britiske kolonier i Nordamerika
besluttede at danne en selvstændig
nation. Denne beslutning blev gen-
nemfgrt af en gruppe mænd—bâde
engelsktalende og fransktalende—som
fglte, at Canada måtte skabe sin egen
fremtid. Disse mand mindes i dag
af alle canadiere som ‘‘konfgdera-
tionens fedre”.
Först sluttede fire af de oprindelige
kolonier sig sammen som provinser i
12
et federalt forbund og blev snart
efterfulgt af endnu tre kolonier. |
dag bestar Canada af ti provinser,
der strækker sig fra Atlanterhavet til
Stillehavet, ”A mari usque ad mare”,
som det hedder i vort nationale motto.
Hver provins har sine rettigheder pa
de omrâder, der blev fastsat i den
oprindelige konfgderationslov.
Siden den dag for 84 ar siden er
Canada gâet stat fremad. I dag er vi
en nation, stolte af vor forbindelse
med Det britiske Statssamfund og af
den frihed vi nyder under vort lands
love.
Canada opnaede ikke sin uafhæn-
gighed ved en enkelt politisk handling,
men gennem en naturlig udvikling.
Vor demokratiske samfundsform er
en arv fra England og Vesteuropa,
som vi vogtér omhyggeligt. Denne
forfatningsmæssige arv indeholdes ik-
ke i en rekke dokumenter, men har
gennem .arene vokset sig stærkere og
stærkere og er sa fast forankret, som
nogen skreven grundlov kunne ggre
det. Borgernes rettigheder omfatter
talefrihed, religionsfrihed og bevægel-
sesfrihed, pressefrihed, politisk frihed
og fri udfoldelse af privat initiativ
samt ejendomsrettens beskyttelse.
I en verden, der i dag trues af anti-
demokratisk virksomhed, er cana-
dierne pa deres nations fgdselsdag
mere end nogensinde besluttede pa
at sta vagt om den frihed, der er
grundlaget for hele deres tilverelse.
Til alle, der laser disse linier, sender
jeg pa den canadiske regerings og pa
det canadiske folks vegne de bedste
énsker i hab om, at vi i den demo-
kratiske verden gennem sâdanne mid-
ler som internationale radioudsendel-
ser ma kunne vere med til at fremme
fred og velstand ved gensidig for-
staelse og venskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
