Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hallo, Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Inger Bentzen og Henning Sérensen på vej til
dagens udsendelse i studie 29.
Hallo, Danmark
Ingen af Canadas utallige floder har
spillet så stor en rolle for landet som
St. Lawrencefloden, den store vand-
vej, der fgrer ind til kontinentets
hjèrte Den udspringer i staten
Minnesota i U.S.A., Idber ud i Super-
iorsgen, gennem Huron-, Erie- og
Ontariosgerne og videre gennem pro-
vinserne Ontario og Quebec, indtil
den munder ud i Atlanterhavet —
en strekning pa over 3000 kilometer.
Hertil kom Canadas opdager, fransk-
manden Jacques) Cartier 1 1535,
Han var den förste hvide mand, som
sejlede op ad floden, og han nâede
til det sted, hvor Montreal nu ligger.
St. Lawrencefloden har set Canada
blive til. Den har set blodige kampe
mellem indianere og hvide mend,
krige mellem franskmændene og eng-
lænderne. Den har set Union Jack
erstatte det franske liljebanner. Flo-
den har veret vidne til menneskers
trang til at udforske nyt land. Den
har baret de förste opdagelsesrejsende
og pelshandlerne vestpa i deres spinkle
kanoer, kastet dem hid og did pa
sine oprérte vande og tvunget dem
til at sgge pa land og bere bad og
ladning uden om brusende vandfald.
Hele skibsfartens historie har genspej-
let sig i flodens vand: sejlskibe,
hjuldampere, dampskibe.
Mend med fremsyn har fra den
förste kolonisations dage set de mu-
12
ligheder, St. Lawrencefloden frembgd
som vandvej. De har gravet kanaler
og uddybet floden, sa stadig stgrre
fartgjer kunne besejle den. I dag er
man nâet vidt, men ikke vidt nok.
Man har endnu ikke gjort sig floden
helt underdanig.
I dag kan de store oceandampere
sejle op ad St. Lawrence sa langt
som til Montreal, Canadas störste by
og verdens stgrste indlandshavn, over
1500 kilometer inde i landet. Men
selv om havets kæmper ma standse
her, gar skibsfarten ad St. Lawrence
videre. Vandet sejles tyndt af utallige
mindre fragtdampere helt ind til
Toronto, Detroit, Chicago, Duluth,
Fort William. Det er en af de trav-
leste vandveje i verden og en af de
skgnneste. Den brede, majestætiske
flod glider langs bjerge og skove,
langs frodige marker, forbi industri-
byer, larmende af liv og fredelige
landsbyer med hvidmalede trækirker.
Flodens bla band er dekoreret med
en overdadighed af grgénne ger.
Det er intet under, at St. Lawrence
har inspireret store drémme. Den
sidste drém er ner sin opfyldelse. Det
storslaede St. Lawrence projekt er
en realitet pa papiret, parat til at
blive fgrt ud i livet. Det omfatter
vældige planer om yderligere uddyb-
ning af floden, sa selv de stérste
dampere ikke behgver at standse ved
Montreal, men kan tage deres last
helt ind til Chicago og Duluth.
Projektet omfatter også udnyttelse
af endnu en halv million af flodens
hestekræfter, der kan sætte nye hjul
i gang for Canadas og De forenede
Staters industri.
St. Lawrence projektet er af uma-
delig betydning for begge landes
fremtid, og den canadiske regering
her forlængst givet tilsagn om sin
del af de mange millioner, det vil
koste. Man har ventet i mange ar
pa, at den amerikanske kongres skal
gore det samme, så den sidste store
drgm om St. Lawrencefloden —
verdens vigtigste vandvej — kan ga
i opfyldelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
