Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hallo, Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sir Alexander Mackenzie.
Hallo, Danmark
[ 1789 sejlede den férste hvide
mand, den skotskfddte pelshandler
og opdagelsesrejsende Alexander Mac-
kenzie ned ad den vældige flod, der
kom til at bere hans navn. I en
skrébelig kano padlede han den 2.200
kilometer lange vej fra Den store
Slavesg til Ishavet. Efter ham
fulgte andre pelshandlere og senere
mineralsggere og minefolk, men Mac-
kenziefloden er en af de mindst kendte
floder pa det amerikanske kontinent,
og for de allerfleste er den kun en
bugtet streg pa kortet over det store,
ukendte Nordland.
En af de fa, der virkelig kender
denne del af Canada, er dansk-cana-
dieren Dr. Erling Porsild, som er chef
for den botaniske afdeling i National-
museet 1 Ottawa. I sommeren 1947
gjorde Dr. Porsild selv turen ned ad
floden i motorkano, kun ledsaget af
en ung pelsjæger. De begyndte rejsen
ved minebyen Yellowknife på nord-
siden af Slavesgen, og for at nå
indsejlingen til floden matte de halv-
vejs over den mere end 500 kilometer
lange sg, hvor bglgerne i stormveijr er
lige sa hgje som pa det Abne hav.
De férste 250 kilometer nord for
Slavesgen er floddalen bred. Bjergene
ses kun som en lav, bla stribe langt
mod vest, og floden selv er mange
steder lige så bred eller bredere end
Oresund ved Helsinggr. SA langt
#jet rækker er landet i alle retninger
dækket af granskov. På sandede og
grusede ase findes der lidt fyrreskov
og flodbredden oplives af poppel,
bævreasp, birk eller lærk.
Neden for byen Simpson skifter
landskabet karakter, og de naste 600
kilometer fglger floden gstskräningen
af Mackenzie bjergkaden, hvis hgje,
sneklædte tinder ses mod vest. Ved
udl@bet fra Bjgrnesgen ligger en af
de ældste byer ved floden, den ca.
150 år gamle Fort Norman, tidligere
en vigtig handelsplads. Lidt langere
mod nord begynder oliefelterne, hvor-
fra man under sidste krig byggede en
800 kilometer lang vej og en olieled-
ning tværs gennem Nordamerikas
vildeste og mindst kendte bjergland
til White Horse i Yukon Territoriet.
Dette anlæg, der kostede 150 millioner
dollars, var ikke rentabelt i fredstid.
I stedet for har man bygget et olieraf-
finaderi ved Norman, hvorfra hele
Mackenzie området forsynes med
benzin og olie.
Længere nordpa bliver landskabet
mere gde og Fort Good Hope ner
polarkredsen er porten til det virke-
lige Nordland. Snart begynder det
vældige Mackenzie Delta at forgrene
sig ud mod Ishavet. Her bliver
landet mere frugtbart igen. Træerne
bliver större og bredderne græsklædte,
og her ligger byen Aklavik, kun ca.
65 kilometer fra havet.
Mackenziefloden har fået sin styrste
betydning som vandvej under krigen
og 1 arene siden, da uranium fra de
rige lejer ved Den store Bjgrnesg er
blevet transporteret sydp& i store
pramme. Floden danner den eneste
forbindelse mellem uraniumminerne
og den nordligste jernbane.
~
, MN mm
A
— où A TO
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
