Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hallo, Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hallo, Danmark
Med det attende Aarhundrede be- |
gyndte det franske kolonirige i Nord-
amerika at oplgses. I 1713 måtte
Ludvig den Fjortende afsta New-
foundland og hele Nova Scotia med
undtagelse af Cape Breton @en til
England. I de kommende ar arbejdede
franskmændene pa at befæste St.
Lawrencefloden, porten til Canada,
og samtidig lagde englænderne planer
om nye erobringer.
I 1756 udbrgd syvars-krigen i
Europa, og dens dgnninger skyllede
op om Nordamerika, hvor England
og Frankrig tog de sidste livtag om
herredgmmet. I 1758 sendte englæn-
derne en flade mod fæstningen Louis-
burg pa Cape Breton Wen, som matte
overgive sig efter nogle ugers belejring.
Vejen var nu fri ind til St. Lawrence-
floden og dermed til hele Ny Frankrig.
Hvis englænderne kunne erobre
Quebec, den stærke fastning, som
var bygget pa en klippe over floden,
ville herredgmmet over Ny Frankrig
vere deres.
I juni 1759 sejlede den stérste
engelske flade, der nogensinde var
sendt til Amerika, ind i St. Lawrence
og ankrede op ud for Quebec. 140
skibe med en her pa 12.000 mand
under ledelse af den unge general
James Wolfe. Den franske general
Montcalm havde ledelsen af Quebecs
forsvar.
Det blev en nervepirrende sommer
for Quebec, som var under stadig
ild fra skibene og fra englændernes
kanonstillinger på den modsatte
flodbred. Mange huse blev skudt i
grus, men festningen holdt, og det
sa ud, som om den var uindtagelig.
Afggrelsen matte komme, inden
efterärsstormene satte ind og floden
frds til og tvang de engelske skibe til
at trekke sig tilbage.
Quebecs kvinder blev ufrivilligt
arsag til byens fald. Trods krig
og belejring gik livet sin vante gang.
Kvinderne vaskede deres t#j ved
12
Quebecs ældste hus, bygget i 1674, tjente som
hovedkvarter for general Montcalm under
belejringen 1 1759.
flodbredden og térrede det pa toppen
af klippen. Det var ikke svært
for englænderne at regne ud, at der
matte vere en sti.
Om natten den 12. september blev
5000 mand sat i land. Det var en let
sag at overmande vagtposten, og
ved daggry stod den engelske her
opstillet 1 kamporden pa Abrahams
Sletter lige udenfor Quebecs mure.
Fransk-canadierne var uforberedte.
Der stod et blodigt slag, men det var
kort, og udfaldet var givet pa forhand.
Ingen af de to feltherrer oplevede
imidlertid afggrelsen. Både fransk-
manden Montcalm og englænderen
Wolfe faldt pa-slagmarken.
Et par dage efter holdt englænderne
deres indtog i den gdelagte, udhung-
rede by. Byens nggler blev afleveret
til den engelske gverstkommande-
rende. Det franske liljebanner blev
taget ned, og det britiske flag gik til
top over Quebec.
Canadas skæbne blev afgjort i det
korte slag den 13. september 1959.
Inden lenge matte også Montreal og
de andre franske besiddelser langs
St. Lawrencefloden overgive sig, og
det franske imperium i Amerika
var forbi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
