Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hallo, Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hallo, Danmark
Canadas historie - VI
Dronning Victorias fgrste rege-
NSA hoo Vat eb Wragge är I
Canadas historie. Der var spredte og
ikke videre vellykkede oprér mod det
britiske styre, men selv om oprgrene
tilsyneladende kun var krusninger
pa overfladen, fik de vidtrækkende
fdlger.
Vilkarene var harde for immigranterne i
forrige arhundrede. Hele @stcanada_ var
dækket af urskov, som matte ryddes, for
jorden kunne dyrkes.
Dronningen sendte Lord Durham
til Canada som hgjkommissær for at
undersgge grundene til oprgrene og
finde midler til at berolige gemytterne.
I 1839 afgav han sin bergmte
“Rapport om tilstandene i Britisk
Nordamerika”. Han anbefalede, at de
engelske kolonier i Canada fik selv-
styre i alle anliggender, som ikke
havde direkte indflydelse på ‘Im-
periets interesser”. Der burde indfgres
ansvarlig regering med det engelske
kabinetsystem.
Under Lord Durhams efterfglgere—
först Lord Sydenham og senere Sir
Charles Bagot — blev begrænset
selvstyre under engelsk overhgjhed
indfgrt i Atlanterhavskolonierne og
i det omrade, der nu er provinserne
Ontario og Quebec. Kolonianden dgde
en langsom og næsten umerkelig dad,
19
og efterhänden voksede tanken om et
forenet Britisk Nordamerika sig stær-
kere. Hidtil havde de geografiske
forhold gjort, at man lod det blive
ved tanken. At forene befolknings-
grupper, der var adskilt af sa veldige
afstande, forekom umuligt. Nu var
jernbanerne imidlertid begyndt at
trække deres net gennem landet og
bringe kolonierne 1 nærmere kontakt
med hinanden. Hvis canadierne skulle
gore sig hab om at blive andet og
mere end kolonister, hvis de skulle
forbedre deres kar, matte de slutte
sig sammen.
Interessen for en union voksede
sterkt i begyndelsen af 60’erne, da
faren endnu engang truede Canada
sydfra. Canadierne blev igen ind-
blandet i en krise i De forenede Stater,
borgerkrigen mellem Nord-og Sydsta-
terne. De fleste canadieres sympati var
pa Nordstaternes side, og flygtende
negerslaver blev budt velkommen i
canadiske smabyer ved Erie-og On-
tariosgen. I England var stemningen
derimod pa Sydstaternes side, og
situationen blev efterhanden sa
spændt, at det sa ud til, at der igen
ville blive krig mellem De forenede
Stater og England. Hvis det skulle
ske, forudsà canadierne, at Nord-
staterne ville sende en her mod
Canada. Hvis Canada skulle leve
uden frygt for sin store nabo mod
syd, matte de forskellige kolonier
slutte sig sammen til een nation.
Man var ogsa begyndt at interessere
sig for de store omrader vest for de
befolkede og opdyrkede dele af
Canada — Prerien og British Co-
lumbia, hvor pelshandlerne hidtil
havde været de eneste hvide mend.
Man var klar over, at der her var et
veldigt omrade med rige muligheder.
Det var forelébig i Hudson’s Bay
Kompagniets hænder, men ameri-
kanske pionerer ville sandsynligvis
overtage det, med mindre Canada
blev stærk nok til at gére krav på hele
landet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
