Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
fars romantiske syn paa naturen. «Arne —
staar der — saa alt med det naturlige øie, nøgent
og sandt og spottede med en art sørgelig vellyst
alle dem, som endnu var børn nok til at se og
drømme om det blide og skjønne. Ikke saa han
underjordiske.....Heller ikke fandt han det
saa uskyldigt og høitideligt i skogen, som gudfar
mente der var.» Arne havde digtet følgende vise:
«Ja, hvor roligt d’er i skogen; —
hare hauken lite gran
maa pusle borti spurven for at se, om ’n er istand,
og ornen kværke livet af en stakkars dyresjæl, —
der var jo ellers fare for, den kjedde sig ihjel.
Ho—hei, — her er fredeligt i skogen!
Og alting her i skogen, saa fredeligt det gaar, — —
jeg mind’s den stygge buk, som rev op lamme’;
men ulven, han kneb bukken her i skumringen ivaar;
men Arne, han skjød ulven med det samme.
Ho—hei, — her er fredeligt i skogen!
Og ræven river haren, og ulven river ræv,
og han far dænger mor neri dalen,
og han stor jager liden baad’ i bygd og i klev;
for e’ ska si dig, hele væra hu’ er galen.
Ho—hei, — her er fredeligt i skogen!» 1
Baade for Wergeland og for Welhaven havde
naturen været som en kirke. «En tempel viet
helligdom», saa havde Welhaven kaldt den. Og
Wergeland blev i den halve menneskealder, som
udgjorde hans liv som digter, aldrig træt af at
synge om den «uskyldige natur» og 0111
«naturens tempel», hvor
1 «Illustreret folkeblads, 10de september 185(5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
