Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Der blev Bjørnstjerne foreløbig sat i skole, da
det faldt dyrt at holde huslærer for ham alene,
medens hans søskende endnu var smaa. Af
den lille fortælling «Bjørnejægeren» faar vi
et indtryk af, at prestens ældste søn var en
noksaa brysom elev paa grund af sin altfor
livlige fantasi, hvormed han i løbet af kort tid
omskabte den verden, hvori de andre børn levede,
og befolkede den med spøgelser. «Thorvald
havde ikke været otte dage blandt dem — saa
fortælles der i «Bjørnejægeren» —, før en
skolekamerat kom ind ligbleg og fortalte, at han
havde mødt de underjordiske borte paa veien,
— en anden endnu blegere og sagde, at han
livagtig havde set en hovedløs mand gaa og
stelle med baadene deres nede ved støen.» —
Mest forarget blev den skikkelige skolemester,
da det kom ham for øre, at nogle af hans smaa
elever havde set bjørnen ude at gaa ved
midtvintertid, — da den ellers pleiede at sove
sødelig i sit hi. Paa denne lille skole var det vel,
at den vordende fortæller første gang fik en
følelse af sin magt over andres fantasi. At selve
prestens søn kunde lyve i den grad, opfyldte
hans første lærer med gru. Men hvad vilde
han have sagt, om han havde vidst, at gutten
havde lært lidt af kunsten at fortælle
spøgelseshistorier af sin egen alvorlige og adstadige far?
Denne skal have havt adskilligt lag i den
retning. Og med sin vældige røst maa han have
kunnet faa det til at spøge ganske forfærdelig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
