Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
endeløse skatte: «Romsdals amts
landhusholdningsselskabs bibliothek»! Der fandt Bjørnson
ogsaa Riises historiske arkiv, efter hvad han har
meddelt mig, og vel ogsaa en del historiske
romaner. Desuden laante han bøger fra
politibetjent Feirings leiebibliothek, — formodentlig
efterat han alligevel havde udtømt
landhusholdningsselskabets skatte. Til hans
yndlingsforfattere hørte ogsaa, ifølge Bjørnsons
mundtlige meddelelse, Marryat og Cooper. «Gud bevare
mig for en lykkelig tid!» I slutningen af
skoledagene blev Henrik Wergeland hans yndling
fremfor alle andre.
Saa intenst levede Bjørnson i skoledagene
sammen med bøgernes menneskeverden, at han
engang ved et besøg i hjemmet spurgte sig selv,
om han ikke var bleven mere egoistisk og
udeltagende overfor de virkelige mennesker. «Der
skal vel øvelse ogsaa til det at være god,» tænkte
han. Kanske var det især, efterat han havde
anstillet den slags angerfulde betragtninger, at han
med særlig iver tog bønderne i forsvar, naar
skolegutterne paa Molde plagede dem og kastede sten
ned i baadene til dem ved bryggen. Det var
nemlig en staaende skolegut-fornøielse at ærte
søndmøringerne, naar de kom til byen med
flaksild, tørret kjød, æbler og nødder. Der stod en sand
skræk af «Moldetyrken», som bønderne kaldte
gutterne. Bjørnson protesterede mod denne
morskab og søgte at faa den til at stanse. Han
følte sig vistnok ialfald i begyndelsen af sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
