Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
skoletid som landsgut i et slags
oppositionsfor-hold til byfolket. En af hans skolekamerater
har fortalt mig, at han særlig opponerede mod
de unge embedsdøtres krav paa at hyldes med
hilsning, og i det hele mod den overdrevne
hilsepligt. Paa landet, hvor han var fra, pleier
man jo ikke som regel at tage hatten af, naar
man hilser. Og da amtmandens begavede datter,
som senere er bleven foreviget i Bjørnsons
digtning, beskyldte ham for at være ubeskeden,
svarede han med at stifte en forening blandt
lands-gutterne om ikke at tage hatten af for andre
unge damer end de gifte. Der maatte dog være
en grænse for de unge byfrøkeners overlegenhed!
Krigen begyndte, straks Bjørnson var kommen
ind paa skolen, da han nemlig havde besvaret
sin første stil over opgaven «Beskedenhed er en
ynglings skjønneste dyd» saa fortrinlig, at stilen
af læreren blev udlaant til folk i byen, deriblandt
ogsaa til amtmanden. Dennes datter lod da
forfatteren hilse: «I)u har skrevet stilen godt. Lad
mig nu se, om du kan efterleve den ligesaa
godt.» Bjørnson har senere taget en af og til
lidt skalkagtig, men i det hele generøs hevn
over denne sin første kritiker, som senere blev
en meget dygtig lærerinde, ved at gjøre hende
til model for heltinden i «Det flager», den
modige og prægtige, men ikke ubetinget vakre
Thomasine Rendalen. Jeg har selv havt den
ære at kjende modellen, frøken Hilda Thesen,
og jeg tror at kunne sige, at det vilde have glæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
