Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
fortælling er bleven saa stormende livfuld og
kanske den mest jagende raske af alle hans
fortællinger, da er det vel en erstatning for
skoledagenes utilfredsstillede savn. Som fuldt
udfoldet digter og fri omskaber af livet har det
sandsynligvis været ham en usigelig fryd ’at
kunne vende tilbage til Molde og sætte hele
byen paa kant — vække den ordentlig op af
sin dvale. Dobbelt moro har han vel havt af
at benytte, ikke sig selv som skolegut eller nogen
anden gut som model, men en uhyre levende
jentunge, en «foretagsom sjæl», som sætter den
adstadige by paa ende og volder et frygteligt
rabalder. Gjennem hende har han taget sit mon
igjen for den daglige suggestion, den daglige
tanke- og vilje-bestraaling fra de adstadige og
tærtepene mennesker, som sad i vinduer eller
paa trapper og tænkte paa, hvad der passer sig
i almindelighed, og hvad der passede sig for
ham som presteson i særdeleshed. Ganske vist
tror jeg der er langt mere af Bjørnsons egen
natur i Fiske-Gunlaug, Fiskerjenten den ældre;
hun, der havde begyndt som «en høi, kraftig
jente, som herskede over hele flokken», og som
«i legene altid hjalp de svage»; liun, som senere
blev «byens mægtigste mand, skjønt hun var
en kvinde», og som var den eneste, soin kunde
holde styr paa de fremmede sjøfolk. Hendes
datter, den egentlige «Fiskerjenten», liar neppe
synderlig tilfælles med Bjørnson som barn. Hun
er i nogen grad tegnet efter en bergensk model,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
