Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
netop en af de maader, og den første, deres
usædvanlige aandskræfter melder sig paa.»
«Saaledes gaar det med enhver sjælsevne eller
karakteranlæg, at dersom veksten ikke er fri,
saa slaar træet krog paa sig og forknudres.
Ypperlige evner er blot bleven gutterne til
fordærvelse, netop gjennem skolen. Gode evner vil
have noget at bestille, og det er ikke altid sagt,
at de finder paa noget til det gode» ....
«Store evner har et opdragelsesmiddel i sig
selv. Skaf slige evner oplysning. Skaf dem
arbeide i en god vingaard.»........
Bjørnson tænker sig, at en gut som Aunun
kunde være bleven reddet, om han i rette tid
havde fundet en, som holdt af ham og trodde
paa ham. Han var ogsaa nær ved at finde en
saadan i Ingebjørg, datteren paa den nærmeste
husmandsplads. «Da han hos presten skulde
bede skolemesteren om forladelse og brast i at
græde, græd hun med ham, og det glemte ikke
Aunun.» Han lagede senere en vævstol til hende
og andre kunstfærdige ting. Men hans skyhed
gjorde, at hun ikke forstod ham, og hun blev
forført af en anden og døde aaret efter, til hans
grænseløse sorg.
Saavidt jeg kan se, har vi her den første
spire til et af hovedmotiverne i Bjørnsons
digtning: den unge, varmhjertede kvinde som
be-frierinde for en mands urolige og farlige evner,
der let kan blive baade til godt og ondt. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
