Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
For ham maatte man kunne sine ting, hvis
man ikke vilde forskaffe den gamle et frygteligt
hosteanfald eller sig selv et lynnedslag af harme
og vid.1 Det gamle døde sprog fik farve af hans
mægtige person og en viss tragisk høihed af
den syge mands opslidende kamp for at faa alle
disse unge «barbarer», som havde hoderne fulde
af nutidens planer og drømme, til at leve intenst
sammen med Livius og Horats. — Netop det
tragiske ved Heltberg var vel et udgangspunkt for
Bjørnson, da han — efter indtryk af flere lærere
— formede billedet af skolemesteren i «En glad
gut», som før er nævnt.
Ligesom Bjørnson under skoletiden paa
Molde var bleven distraheret fra skolefagene af
sagatidens store mennesker, saaledes blev han i
den første tid i Kristiania distraheret af det
altfor interessante ved nutidens menneskehed. Han
var pludselig kommen ind i en ny verden.
Ganske vist en smaaby med blot nogle og tredve
tusen mennesker. Men iblandt disse paafaldende
mange merkelige folk. Det glimtede rundt om
af begavelse og endog af geni. Især naar
storthinget var samlet. Bjørnson skriver i et brev
(fra høsten 1902): «Jeg har ingen hukommelse
af særskilt merkelige indtryk af Kristiania som
bv. Det var menneskene, militærmusiken, tlie-
7 7
atret, som optog mig. Med menneskene mener
jeg, at der var overalt saa mange, og deriblandt
1 Arne Garborg har i «Bondestudentar» givet en
fortrinlig skildring af Heltbergs humor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
