Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
saa mange vakre i paaklædning og gang. Og
blandt dem alle speided jeg efter store mænd,
— Schweigaard, Hansteen, Welhaven, Fredrik
Stang, Wexels . . . Jeg hilste dem.
Militær-ni usiken fulgte jeg fra fæstningen og gjennem
byen. Snart blev skuespillerne merkeligere end
alle de andre; de første forestillinger tog mig
med én gang ind i det forjættede land. Da
storthinget samledes, var jeg der, og jeg forsømte
skolen for at staa paa galleriet (i det gamle
kirkedepartement). Lerche blev min helt; han
snakked fra leveren! Og saa var han individuel og
morsom. Dertil blev han forfulgt og haanet,,
hvad som gav ham høit værd i mine øine . . .
De ser, at i mit minde lever fortrinsvis
mennesker. Naar jeg ser tilbage paa mit første aar i
Kristiania, er det især to kamerater, jeg husker,
og hvad jeg flk gjennem dem. Den ene var
nuværende stadsfysikus i Bergen, Joachim
Lindholm (Bjørnsons sidekainerat paa Heltbergs
skole), og den andre var Aasmund Olavson Vinje.
De var saa forskjellige som vel muligt, og kom
fra saa forskjellige milieuer; men netop derfor
supplerede de hverandre i at befrugte mig. Jeg
tror ellers ikke, jeg bare var modtagende, ikke
engang overfor Vinje. Jeg bragte ialfald med
en intens begeistring for det, jeg elsked ...»
J. Lindholm meddeler, at han havde seet
Bjørnson paa gaden et par dage, før han gjorde
sin indtrædelse hos Heltberg, «i et underligt
kostume, høi og mager, med et skarpt skaaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
