Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
ansigt, hvasse øine og let tilbagekastet hode.
Da han engang lettede paa røghuen, saa
Lindholm og en anden Heltbergianer til sin
forbauselse, at han havde haaret strøget tilveirs
mellem to delinger — «Romsdalshorn», som det
senere kaldtes. Hos Heltberg lagde man i
begyndelsen ikke synderlig merke til den unge
mand. Der var jo saa mange merkelige folk
før. Men i et frikvarter blev der bestyrtelse,
efter et foredrag af Vinje 0111 en forestilling paa
Kristiania theater, da Bjørnson reiste sig og
angreb omtrent alt, hvad Vinje havde sagt. Dette
var dog uhørt! (Bjørnson havde da været i
theatret for første gang.) Og Lindholm
producerede i den anledning et skarpt epigram mod
den fritalende landsgut, som
«kom fra kobrøl og kalvedansen . . .»
Men da de gik fra skolen, stansede Bjørnson
Lindholm i porten og spurgte: «Har De læst
Wergelands «Den engelske lods»?» — «Nei.» —
«Ja saa kom hjem til mig.» Bjørnson læste op
digtet fra ende til anden. «Ikke just hverken
tydelig, lydelig eller prydelig, som Lyder Sagen
(den berømte bergenske norsklærer) vilde have
det, men overordentlig levende og dramatisk.»
Lindholm glemmer aldrig scenen ombord i
slaveskibet. «Jeg kunde ikke lade være at graate,
da han endte. Efter dette var jeg hans svorne
ven og tilhænger.»
Bjørnson stiftede, efter hvad den samme
kamerat beretter, en forening, «Lørdagskvelden»r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
