Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
strakt eller paa afskyens eller forundringens
afstand, men som del af en enkelt
menneske-skjæbne. Og han indlemmede den i sin
menneskeverden, især gjennem Aslaks figur, som en
virkningsfuld skygge i Synnøve Solbakkens saga.
Det kom ham senere tilgode, da Georg Brandes
søgte at indføre noget af den Byron-Heine’ske
retning i en ny tids klædebon, sammen med nye
kultur elementer, og bedaarede eller foruroligede
den ungdom, for hvem denne retning var
aldeles ny.
Intet er mere betegnende for Bjørnson end
den maade, hvorpaa han benyttede sig af det
rige menneske-udvalg i sine første læreaar i
Kristiania. I denne nye og ufærdige hovedstad,
hvor man netop paa grund af byens lidenhed
saa let kom hinanden ind paa livet, og hvor
næsten alle maatte træffe sammen med alle,
stiftede han venskabelig forbindelse til to sider.
Til den ene side med de kritiske «tvilebrødre»
i Botten-Hansen s og Vinjes og Henrik Ibsens
kreds. Ogsaa med den sidste stod han paa en
god fod, skjønt endnu ikke i nogen nær
forbindelse, da Ibsen allerede i 1851 reiste til
Bergen for at virke ved Ole Bulls theater. Senere,
da Bjørnson som theaterkritiker havde slaaet til
lyd for «Gildet paa Solhaug» og «Hærmændene
paa Helgeland», blev forholdet saa venskabeligt,
at Bjørnson blev fadder til Ibsens eneste søn.
Ogsaa med Botten-Hansen stod Bjørnson for det
meste paa en ret venskabelig fod og vankede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
