Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
senere af og til, omend ikke ofte, i de literære
sammenkomster paa hans værelse, i
«Hollæn-derne»s kreds, hvor Henrik Ibsen kunde være
saa snaksom, at han fik tilnavnet «Geert
Westphalen?. Allerede nu, i skoletiden hos Heltberg,
læste Bjørnson naturligvis «Andhrimner» og
Botten-Hansens forsøg paa en ironisk-overlegen
skildring af det norske bondeliv i den
ufuldendte skitse «Norske mysterier».
Men til den anden side knyttede Bjørnson
kanske en vel saa venskabelig forbindelse med
troens og begeistringens mænd som Ole Vig,
fra 1852 af «Folkevennen»s redaktør og en elev
paa én gang af Wergeland og Grundtvig, Nordens
to store sædemænd. Dette var noget for
Bjør-son, hvis far var glad i Grundtvig, og hvis mor
havde fortalt ham om, hvad den norske
Grundtvigianer, presten Wexels, havde lidt.1 I 1851
var Bjørnson med i folkestimmelen, da
Grundtvig, iført en blank matroshat, steg iland i
Kristiania for at deltage i det tredje nordiske
studentermøde. Bjørnson, som endnu ikke selv var
student, stod og saa paa studenternes tog og
hørte Grundtvig tale fra en balkon eller et aabent
vindu og fik et uudsletteligt indtryk af hans
vældige bredde og urkraftige vitalitet.
Især gjennem Ole Vig og senere i
Kjøbenhavn gjennem billedhugger Borch og Grundtvig
selv flk Bjørnson et lignende indtryk af den
Grundtvigske tro, som gjennem Vinje og Botten-
1 Ifølge mundtlig meddelelse fra Bjørnson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
