Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
tid, da folkets kræfter blev anspændt til det
yderste, — denne stil havde aldrig været ganske
uddød i Norge. Den havde i nogen grad levet
i folkeviserne, folkeeventyrene og de gamle
ordsprog. Netop i disse sidste havde den gamle
tids trang til at sammenknuge tanken og talen
afsat sig ligesom i krystallisk form. Og netop
ordsprogene var den del af den gamle tids fynd,
som havde holdt sig mest levende, fordi den
var baaret videre fra slegt til slegt paa næsten
alles tunger.
Indvirkningen af de gamle ordsprog paa
Bjørnsons stil har neppe været tilstrækkelig
paaagtet. I det første offentlige blad, han selv
udgav, «Illustreret folkeblad», viede han ikke mindre
end tre artikler til at give prøver af Ivar Aasens
udgave af norske ordsprog, i «landsmaal» eller
undertiden i bygdedialekt. Dette var i 1856 —
netop det aar, da Bjørnson skrev sine første
trykte udkast til fortællinger og sit første
historiske skuespil. Folkeviser og eventyr havde han
kanske ikke havt synderlig anledning til at høre
i sin barndom. Men ordsprog havde han
utvilsomt hørt ofte nok, til at de fra Ivar Aasens
bog talte til ham med en hjemlig klang. Naar
det blev Bjørnson og ikke Ibsen, som først
indførte «sagastilen» i vor literatur, da hænger det
utvilsomt sammen med, at for Bjørnson var
denne gamle, fyndige stil ikke noget forbigangent
eller blot og bart literært. Den var noget, som
endnu levede, og som mindede ham om alt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
