Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
danske kulturvarme Bjørnson imøde som en
sommerlig luft, mildt berusende og mættet med
blomsterduft. Vistnok læste han fremdeles af
og til sin kjære Snorre, hvoraf Nordraak eiede
et eksemplar. Og han læste Henrik Wergeland,
hvis stil — gjennem Shakespeare — var
paa-virket af renaissancens kraftstil. Men
Wergelands næsten tropisk rige billedsprog var dog
meget forskjelligt fra sagastilen. Denne sidste
stils gjennembrud hos Bjørnson foregik efter
mit skjøn paa følgende eiendommelige maade.
Bjørnson har neppe skabt den direkte ud af
sin egen natur. Ikke engang Bjørnson og Ibsen
tilsammen. Det er deres opdigtede personer,
som har skabt den. Eller digterne har skabt
den for disse personer. Det var ved at gaa ud
af sig selv, at Bjørnson i «Mellem slagene», og
Ibsen snart efter i «Hærmændene», fornyede
sagastilen, hver paa sit vis. Mod den danske
stils og den danske kulturs overmagt kaldte de
uvilkaarlig skikkelser fra den gamle tid til hjælp.
Og for disse mennesker, som de gav liv af sit liv,
var den gamle fyndige kraftstil en naturlig fonn
af tale. Ad en omvei skabte de paa denne
maade et udtryk for sin egen naturs behov.
Den stil, som neppe med én gang vilde været
helt naturlig for dem selv, den føltes som helt
naturlig for deres fantasibørn. Og ligesom der
kan være en udtryksfuldhed i en kvindes ansigt,
som hun ikke faar, førend hun er bleven mor,
saaledes kom der et nyt sjælfuldt og eiendom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
