Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
i norsk siil til artium.1 Intet er mere betegnende
for Bjørnson end det freidige humør, hvormed
han ligesom trodsede tidens og byens lidet
poetiske stemning. Ogsaa i denne tid viste han
ialfald lidt af sin merkelige evne til selv at være
et hvirvelcentrum, som skaber sig et uafhængigt
veirlig.
Istedetfor at klage over «tidsaanden» vil
han være med at skabe en ny tidsaand. Hvis
her nu er altfor stille, saa skal her snart komme
uveir i luften! — dette er grundstemningen i
den lange artikel, hvormed han debuterer som
kritiker i «Morgenbladet» for 15de januar 1854.
Det er en anmeldelse af «En nytaar s ho g»,
hvori Bjørnson lader den ældre digterskoles
mænd passere revue, og som begynder saaledes:
«Her klages ofte over, at nutiden fast intet
leverer til berigelse af vor poesiliteratur, eller
mere direkte over, «at der ikke fremstaar nye
digtere som i gamle dage». Man overvælder
tidsaanden med bebreidelser herfor; man ynker
dens praktiske retning, dens lilistrøse
bestræbelser; man søger at rette den ved at lade
afdøde digteres verker leve op igjen; man leder
om inde blandt folket efter deres egne kvad,
steller lidt ved den simple, ærværdige dragt —
og lader ogsaa disse gaa manende til os. Men
fremdeles den samme tunge stilhed.
Dog, for denne stilhed bør man ikke være
’ I folge overlæge Aug. Koren var lian ogsaa en tid
lærer i norsk stil paa Heltbergs skole.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
