Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
bange, ei heller ifølge gammel god skik søge
dens grund i tidsaanden. Thi nøiere efterseet
er den kun den forknythed, den bange gjæring,
som følelsen af et uundgaaeligt uveir avler. Det
gamle literaturens land trues med omvæltning;
thi udenfor dens dansk-tyske enemerker staar
der et nyt tankefærd med krav paa landet fra
gamle tider af. Det er ikke længer kommet
streiftogvis eller i smaa hobe; det er den hele
samlede masse, som trodsig og sterk vil bryde
ind og tage det hjem i besiddelse, hvorfra det
engang er drevet bort og saalænge holdt ude.
Med dette vil en ny digterslegt fremstaa.» . . . .
Det merkeligste ved denne artikel, som
ialfald tildels er en krigserklæring til den
Wel-havenske skole, er den freidige tro paa, at der
forestaar et nyt gjennembrud i norsk literatur.
Bjørnson bruger selv ordet «gjennembrud».
«Medens man uvis vakler mellem sit eget og det
fremmede, famler om iblinde mellem nyt og
gammelt sprog, nye og gamle begreber, kan ingen
stor aand komme til gjennembrud.»
«En ny digterslegt vil fremstaa!» Denne
spaadcm blev af den 21-aarige student udtalt
paa en tid, da Henrik Ibsen endnu ikke havde
slaaet igjennem, og da Bjørnson endnu ikke
havde skrevet noget, som han selv var tilfreds
med. Ved første øiekast kan der synes at være
noget — ikke alene profetisk myndigt, men
ogsaa profetisk dunkelt ved denne spaadom om,
at «et nyt tankefærd . . . vil bryde ind og tage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
