Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
det hjem i besiddelse, hvorfra det engang er
drevet bort». Men meningen kan neppe være
tvilsom. Det er den Wergelandske retning, som
atter skal holde sit indtog i en ny tids form og
fordrive den Welhavenske poesi, som havde havt
overvegten i de sidste tyve aar. En mere
vir-kelighedskjær kunst, en kunst som holder sig
nærmere op til livet og griber dristig ind i livet
for at gjennemtrænge det med poesi, — dette
eidet nye tankefærd, som skal tilbageerobre landet
fra den digtning, som syntes at være en aflægger
af den danske og tyske romantik. «Denne
drømmende, sygelige maaneskinsvandring» — saa
heder det længere ude i artikelen — «hvortil
vore egne, saalænge féterede digtere med
Welhaven i spidsen har overgivet sig, denne
banghed for dagslyset og sværmeri for alskens sørgelige
natscener, — denne mystiske snak med huldrer,
alfer og nisser og andre natfolk.....», — det
er denne virkelighedsskyhed, lian bebreider den
raadende digterskole. At «man altid gaar og
ser bort fra virkeligheden ind i en sygelig
drømmeverden», — at man «vil være en Jean
Paul i sine betragtninger, en Heine i sine
fantasier», — dette er den anke, han retter mod
Theodor Kjerulf (den senere professor i geologi
og mineralogi), og hvorfor ansvaret føres tilbage
til Welhaven. Det usunde ved, at man
drømmer sig bort fra det virkelige liv og dets opgaver,
viser sig deri, at man stadig gaar og klager over
virkeligheden istedenfor at forbedre den. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
