Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
at Kristiania er en kjedelig by! Thi eo ipso er
maaske byen fordømt til bestandig at blive
kjedelig. Vi stiller os som enkeltheder ansvarsfri
ligeoverfor byens samlede befolkning .... Og
det falder os ikke ind, at vi er en del af.....
dette rare, mystiske begreb «alle de andre», —
at der i dette findes lutter saadanne smaadele
som vi, maaske allesammen kjede af at kjede
sig, maaske allesammen parate til at tage fat,
men ventende paa, at «alle de andre» skal gjøre
det. Efterat dommen engang er udtalt og
approberet, er Kristiania en slagen armé, hvori
hver enkelt soldat overgiver sig paa naade og
unaade til den skjæbne, som kan ramme en
saadan — og gjør intet. Men en omstændighed
kan ikke være saa fortvilet, at ikke
menneske-aanden kan nære haab midt i den, og derfor
har ogsaa vi vort haab, som vi sætter til — tiden!
Endnu er Kristiania kun en liden by, men snart
bliver den en meget stor, og da er det, at alle
sluser aabnes, alle kræfter arbeider; imidlertid
gaar vi og venter, venter, venter. Dette haab
maa følgelig ligesaavel bekjæmpes; thi det er
ligesaa farligt, som det haab til de udødelige
guder, Cato ivrede mod i sin catilinariske tale
(hos Sallust); det ophæver nemlig mere end noget
andet vor virkekraft, gjør os mere end noget andet
ansvarsfri ligeoverfor det nærværende. «Det er
tidens skyld», siger hver aandelig ødelagt stymper,
som ikke orker at modarbeide en dorskhed, en
feil, der smerter ham. Det kan være sandt nok,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
