Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
blot den mindste stift paa den store massernes
maskine, som senere eller tidligere m a a sættes
i bevægelse til dette øiemed . . . .»
Af alle Bjørnsons avisartikler fra hans
lære-aar i Kristiania forekommer det mig, at denne
række af artikler om «Kristiania og studenterne»
er den mest karakteristiske. Man hører let, at
det er en ung student, som taler. Og man ser,
at gamle Heltbergs undervisning i Livius og
Sallust ikke har været frugtesløs. Medens
Henrik Ibsen som artianer især havde levet sig ind
i oprøreren Catilinas tvedelte sjæleliv og, hvis
jeg ikke tager meget feil, omdigtet den romerske
anarkist i nogen grad efter Byrons mønster, var
det den yngre Catos advarsel mod at stole paa
guderne istedenfor paa selvhjælp, i kampen mod
Catilina, — det var snarere dette, som havde
gjort indtryk paa Bjørnson. Og endnu mere
Livius’s Scipio, som den, der ved sin lyse tro
og viljemagt forvandlede en slagen armé til en
seierrig. En stor del af baade Ibsens og
Bjørnsons senere digtning er forespeilet i disse
forskjellige indtryk fra det gamle Rom. Ibsen var
bestemt til at skabe en enestaaende række
billeder af de høvdinger, som paa grund af en
eller anden mangel hos dem selv eller
verdens-ordningen ikke faar virkeliggjort sine store planer,
fra Catilina og fru Inger til Østraat, Brand og
keiser Julian til Rosmer, Solness og John Gabriel
Borkman, — denne «Napoleon, som blev skudt
til krøbling i det første slag». Sit sjælelige skarp-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
