Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
syn og sin figurskabende evne har han for en
stor del brugt til at trænge ind i de vanmægtige
idealisters tragedie — «striden mellem higen og
evne». Til dem, fremfor alle andre, har han
givet sin dybe deltagelse og sin trang til at laane
andres inderste tanker og følelser ord. Med
dem, og til forsvar for .dem, har han krævet
«verdensviljen» eller samfundet til regnskab for en
oprørende ødslen med stort anlagte menneskers
liv. Deres livshistorie har han formet som en
anklage, ofte mod kollektive væsener, — i den
grad har han stillet sig inderlig paa disse
menneskers plads og direkte eller indirekte blottet
deres eiendommelighed som kanske ingen anden.
Han og Bjørnson udfylder hinanden paa en
enestaaende maade i de syner, de har kastet ud
over menneskelivet. Ganske vist har ogsaa
Bjørnson med dyb medfølelse levet sig ind i de
tragiske høvdingeskjæbner, fra Sigurd Slembe til
Adolf Sang og Paul Lange. Ogsaa han har,
ligefra «Aunun», indtrængende studeret, hvad
der h i n d r e r begavede mennesker fra at faa
udfolde sine evner. Men selve fremstillingen af
nederlagene former han mere som en
opmuntring end som en anklage. Han former den ikke
som en skeptisk deltager i livs-toget, der har tid
til at stanse fremrykningen, indtil vi faar besked
om, hvorfor saa megen menneskelykke skal ofres
under marschen; men som en anfører, der ikke
stanser ved en hindring uden for at finde veien,
som fører videre. Han har især interesse af at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
